Klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser På denne side kan du finde vejledninger til de forskellige fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser. I nedenstående patientvejledninger kan du læse om forberedelser, undersøgelser og formålet med de enkelte undersøgelser. Nyrer Nyreskintigrafi (DMSA), børn 0-6 måneder Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 0-6 måneder, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Nyreskintigrafi (DMSA), børn 4-9 år Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 4-9 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Nyreskintigrafi (DMSA), børn 10-14 år Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 10-14 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Nyrefunktion - undersøgelse - børn 0-9 år - (Clearance) Ved en undersøgelse af nyrernes funktion bliver barnets nyrefunktion vurderet. Ved undersøgelsen bliver der taget en blodprøve, hvorefter radioaktivt sporstof bliver sprøjtet i en plastikkanyle. Nyrefunktion - undersøgelse - børn 10-15 år - (Clearance) Ved en undersøgelse af nyrerne lægges en plastikkanyle i armen. Der tages en blodprøve og der gives en indsprøjtning i plastikkanylen. Renografi, børn mellem 0-6 måneder Vejledning om en renografi af børn mellem 0-6 måneder, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Renografi, børn 4-9 år Vejledning om en renografi af børn mellem 4-9 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Renografi, børn 10-14 år Vejledning om en renografi af børn mellem10-14 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof. Nyrerne - undersøgelse (renografi) En skanning med et radioaktivt sporstof gør nyrernes funktion og tilstand synlig. Nyrernes rensefunktion, Undersøgelse (Clearance) Ved hjælp af radioaktivt sporstof undersøges nyreners evne til at rense blod for affaldsstoffer. Miktionscysouretrografi (MCU) Vejledning om en miktionscysouretrografi (MCU), hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer og tilbagestrømning af urin ved vandladning ved hjælp af radioaktivt sporstof. Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom. Nyrerne - undersøgelse (nyreskintigrafi) Nyrerne undersøges ved en skanning med et radioaktivt sporstof. Mave/Tarm Milten - undersøgelse (miltskintigrafi) Milten undersøges ved en skanning med et radioaktivt sporstof. Meckels divertikel - undersøgelse Meckels divertikel er en medfødt udposning i tyndtarmen. Ved en undersøgelse af Meckels divertikel skannes tyndtarmen ved en skintigrafi. En skintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof. Mavesæk - passagetid - undersøgelse - (Ventrikeltømning) En undersøgelse af passagetid gennem mavesækken foregår ved en skanning. Inden skanningen har patienten fået et måltid, som indeholder radioaktivt sporstof. Blødning i maven, undersøgelse (Blødningsskintigrafi) Ved en blødnignsskintigrafi bruges et radioaktivt sporstof til at gøre eventuelle blødninger i maven synlige under en skanning. Galdeveje - undersøgelse En undersøgelse af galdevejene foregår ved en skanning med radioaktive sporstoffer (skintigrafi). Skanningen kan vise, om galden udskilles normalt. Tarmens optagelse af galdesyre - undersøgelse (Se-HCAT-skanning) Vi undersøger om tyndtarmen optager galdesyre normalt. Hjerte Cykeltest, undersøgelse af hjertet (Arbejds-EKG) Ved hjælp af en cykeltest undersøger vi, hvor godt hjertet arbejder under pres, om det slår uregelmæssigt og om puls og blodtryk stiger. Amyloidose - undersøgelse af hjertet (hjerteskintigrafi) Hjertet undersøges ved en skintigrafi for proteinaflejringer, som kan være tegn på amyloidose. Skanning - DAT En DAT-skanning er en skanning med radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at undersøge forandringer i hjernen, som kan være tegn på parkinsonisme. Hjertets blodforsyning - undersøgelse (myokardieskintigrafi. Hvile, medicinsk og fysisk belastning) Ved en skanning med radioaktivt sporstof kan vi se blodforsyningen til hjertet. Hjertes pumpefunktion - undersøgelse (MUGA) En undersøgelse af hjertets pumpefunktion foregår ved en skintigrafi. En skintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof. Lunger Lungerne - undersøgelse (regional lungeskintigrafi) Skanningen med et radioaktivt sporstof gør lungernes funktion og blodforsyning synlig. Lunger - undersøgelse (lungeskintigrafi - krypton) Ved en lungeskintigrafi med krypton bliver lungerne skannet med et radioaktivt sporstof og en radioaktiv luftart. Dette kaldes en skintigrafi. Lungefunktionen, undersøgelse (Med reversibilitet) Lungefunktionen undersøges ved at patienten sidder i en boks og trækker vejret på forskellige måder. Derefter får patienten lungemedicin og prøver igen. Lungefunktionen - undersøgelse (uden reversibilitet) Det undersøges, hvor meget luft der kan være i lungerne, og hvor godt ilten fra lungerne kommer over i blodet. PET/CT PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler. PET-CT-skanning - 18F-FDG En PET-CT-skanning med radioaktivt sporstof giver detaljerede billeder af kroppens celler og væv. Undersøgelsen foregår ved, at patienten får sporstof i armen, hvorefter der skannes. I nogle tilfælde bruges også kontraststof. Hjerne PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler. Nervesystem PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler. Vippelejetest En vippelejetest kan vise, hvorfor svimmelhed og besvimelse opstår. Inden undersøgelsen får patienten taget et EKG (elektrokardiogram) for at undersøge hjerterytmen. Kredsløb Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom. Blodtrykket i fingrene, måling (Distal blodtryksmåling) Blodtilførelsen til fingrene bliver undersøgt, ved måling af blodtrykket i dine arme. Undersøgelsen varer cirka 1 time. Vippelejetest En vippelejetest kan vise, hvorfor svimmelhed og besvimelse opstår. Inden undersøgelsen får patienten taget et EKG (elektrokardiogram) for at undersøge hjerterytmen. Blodtryk - måling hen over et døgn (døgnblodtryksmåling) Ved en døgnblodtryksmåling måles blodtrykket hen over 24 timer. Blodtrykket i benene, måling (Distal blodtryksmålin) Undersøgelse af blodforsyningen til benene. Varer cirka 1 time. Blodårer på halsen - ultralydsskanning En ultralydsskanning af blodårerne på halsen kan vise, om blodgennemstrømningen er normal. Blodårer - arme eller ben - ultralydsskanning Undersøgelsen af blodårerne på armene eller benene foregår ved en ultralydsskanning. Ved hjælp af lydbølger vises billeder af blodårene på en skærm. Lymfekar - undersøgelse (lymfekarskintigrafi) Ved en lymfekarskinigrafi bliver lymfekarrene i arme eller ben undersøgt. Undersøgelsen er en skintigrafi, som er en skanning med radioaktivt sporstof. Skjoldbruskkirtlen Skjoldbruskkirtel - ultralydsskanning En undersøgelse af skjoldbruskkirtlen foregår ved en ultralydsskanning. Skjoldbruskkirtel - vævsprøve - ultralydsskanning En vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen bliver taget med en tynd nål. Først ultralydsskannes halsen, for at finde ud af, hvorfra prøven skal tages. Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med I-123) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig. Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med ultralydsskanning) En skanning med et radioaktivt sporstof gør skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (200 MBq) Forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte behandles med radioaktivt jod, der optages i skjoldbruskkirtlen. Her sænker den produktionen af hormoner. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (400 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (600 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner. Biskjoldbruskkirtlerne - undersøgelse (parathyroideaskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver biskjoldbruskkirtlernes placering og størrelse synlig. Hoved/hals Biskjoldbruskkirtlerne - undersøgelse (parathyroideaskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver biskjoldbruskkirtlernes placering og størrelse synlig. Skjoldbruskkirtel - ultralydsskanning En undersøgelse af skjoldbruskkirtlen foregår ved en ultralydsskanning. Skjoldbruskkirtel - vævsprøve - ultralydsskanning En vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen bliver taget med en tynd nål. Først ultralydsskannes halsen, for at finde ud af, hvorfra prøven skal tages. Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med I-123) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig. Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med ultralydsskanning) En skanning med et radioaktivt sporstof gør skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (200 MBq) Forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte behandles med radioaktivt jod, der optages i skjoldbruskkirtlen. Her sænker den produktionen af hormoner. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (400 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner. Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (600 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner. Spytkirtlerne - undersøgelse (spytkirtelskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof undersøges skytkirtlernes funktion. Infektion/betændelse Betændelse i kroppen, undersøgelse (Leukocytskintigrafi over 2 dage) Ved hjælp af radioaktivt sporstof, der gør områder med sygdom tydelige på skanningsbilleder, undersøges kroppen for betændelse. Blodtryk Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom. Blodtrykket i fingrene, måling (Distal blodtryksmåling) Blodtilførelsen til fingrene bliver undersøgt, ved måling af blodtrykket i dine arme. Undersøgelsen varer cirka 1 time. Blodtryk - måling hen over et døgn (døgnblodtryksmåling) Ved en døgnblodtryksmåling måles blodtrykket hen over 24 timer. Blodtrykket i benene, måling (Distal blodtryksmålin) Undersøgelse af blodforsyningen til benene. Varer cirka 1 time. Radioaktive sporstoffer Radioaktive sporstoffer Undersøgelser med radioaktive sporstoffer bruges til at undersøge kroppen for eventuelle sygdomme. Knogler Knogler - undersøgelse (knogleskintigrafi) En undersøgelse af knoglerne foregår ved en skanning med radioaktivt sporstof (skintigrafi). Knogleskintigrafi - børn 0-14 år Ved en knogleskintigrafi bruges radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at se, om der er sygdom i knogler og led. Knogleskintigrafi - børn 0-6 måneder Formålet med knogleskintigrafien er at se, om der er tegn på sygdom i barnets knogler og led. Skanningen indeholder radioaktivt sporstof. Knogleskintigrafi - børn 4-9 år En knogleskintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at se, om der er tegn på sygdom i barnets knogler og led. Knogleskørhed - undersøgelse (DXA-skanning) En DXA-skanning måler kalkindholdet i knoglerne, og om der er tegn på knogleskørhed. Skanning - DEXA - FitMum En DEXA-skanning er en røntgenundersøgelse, der måler fordeling af fedt-, muskel- og knoglevæv i kroppen. Ved undersøgelsen bliver højde og vægt målt. Redaktør Jeanett Valery For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post:https://www.nordsjaellandshospital.dk/kontakt/Sider/default.aspx Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Send Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen
Nyreskintigrafi (DMSA), børn 0-6 måneder Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 0-6 måneder, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Nyreskintigrafi (DMSA), børn 4-9 år Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 4-9 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Nyreskintigrafi (DMSA), børn 10-14 år Vejledning om en nyreskintigrafi (DMSA) af børn mellem 10-14 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Nyrefunktion - undersøgelse - børn 0-9 år - (Clearance) Ved en undersøgelse af nyrernes funktion bliver barnets nyrefunktion vurderet. Ved undersøgelsen bliver der taget en blodprøve, hvorefter radioaktivt sporstof bliver sprøjtet i en plastikkanyle.
Nyrefunktion - undersøgelse - børn 10-15 år - (Clearance) Ved en undersøgelse af nyrerne lægges en plastikkanyle i armen. Der tages en blodprøve og der gives en indsprøjtning i plastikkanylen.
Renografi, børn mellem 0-6 måneder Vejledning om en renografi af børn mellem 0-6 måneder, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Renografi, børn 4-9 år Vejledning om en renografi af børn mellem 4-9 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Renografi, børn 10-14 år Vejledning om en renografi af børn mellem10-14 år, hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Nyrerne - undersøgelse (renografi) En skanning med et radioaktivt sporstof gør nyrernes funktion og tilstand synlig.
Nyrernes rensefunktion, Undersøgelse (Clearance) Ved hjælp af radioaktivt sporstof undersøges nyreners evne til at rense blod for affaldsstoffer.
Miktionscysouretrografi (MCU) Vejledning om en miktionscysouretrografi (MCU), hvor man undersøger, hvordan barnets nyrer fungerer og tilbagestrømning af urin ved vandladning ved hjælp af radioaktivt sporstof.
Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom.
Nyrerne - undersøgelse (nyreskintigrafi) Nyrerne undersøges ved en skanning med et radioaktivt sporstof.
Milten - undersøgelse (miltskintigrafi) Milten undersøges ved en skanning med et radioaktivt sporstof.
Meckels divertikel - undersøgelse Meckels divertikel er en medfødt udposning i tyndtarmen. Ved en undersøgelse af Meckels divertikel skannes tyndtarmen ved en skintigrafi. En skintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof.
Mavesæk - passagetid - undersøgelse - (Ventrikeltømning) En undersøgelse af passagetid gennem mavesækken foregår ved en skanning. Inden skanningen har patienten fået et måltid, som indeholder radioaktivt sporstof.
Blødning i maven, undersøgelse (Blødningsskintigrafi) Ved en blødnignsskintigrafi bruges et radioaktivt sporstof til at gøre eventuelle blødninger i maven synlige under en skanning.
Galdeveje - undersøgelse En undersøgelse af galdevejene foregår ved en skanning med radioaktive sporstoffer (skintigrafi). Skanningen kan vise, om galden udskilles normalt.
Tarmens optagelse af galdesyre - undersøgelse (Se-HCAT-skanning) Vi undersøger om tyndtarmen optager galdesyre normalt.
Cykeltest, undersøgelse af hjertet (Arbejds-EKG) Ved hjælp af en cykeltest undersøger vi, hvor godt hjertet arbejder under pres, om det slår uregelmæssigt og om puls og blodtryk stiger.
Amyloidose - undersøgelse af hjertet (hjerteskintigrafi) Hjertet undersøges ved en skintigrafi for proteinaflejringer, som kan være tegn på amyloidose.
Skanning - DAT En DAT-skanning er en skanning med radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at undersøge forandringer i hjernen, som kan være tegn på parkinsonisme.
Hjertets blodforsyning - undersøgelse (myokardieskintigrafi. Hvile, medicinsk og fysisk belastning) Ved en skanning med radioaktivt sporstof kan vi se blodforsyningen til hjertet.
Hjertes pumpefunktion - undersøgelse (MUGA) En undersøgelse af hjertets pumpefunktion foregår ved en skintigrafi. En skintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof.
Lungerne - undersøgelse (regional lungeskintigrafi) Skanningen med et radioaktivt sporstof gør lungernes funktion og blodforsyning synlig.
Lunger - undersøgelse (lungeskintigrafi - krypton) Ved en lungeskintigrafi med krypton bliver lungerne skannet med et radioaktivt sporstof og en radioaktiv luftart. Dette kaldes en skintigrafi.
Lungefunktionen, undersøgelse (Med reversibilitet) Lungefunktionen undersøges ved at patienten sidder i en boks og trækker vejret på forskellige måder. Derefter får patienten lungemedicin og prøver igen.
Lungefunktionen - undersøgelse (uden reversibilitet) Det undersøges, hvor meget luft der kan være i lungerne, og hvor godt ilten fra lungerne kommer over i blodet.
PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler.
PET-CT-skanning - 18F-FDG En PET-CT-skanning med radioaktivt sporstof giver detaljerede billeder af kroppens celler og væv. Undersøgelsen foregår ved, at patienten får sporstof i armen, hvorefter der skannes. I nogle tilfælde bruges også kontraststof.
PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler.
PET-skanning af hjernen (18F-FDG) Ved hjælp af et radioaktivt sporstof laves en PET-skanning af hjernen, der viser et detaljeret billede af væv og celler.
Vippelejetest En vippelejetest kan vise, hvorfor svimmelhed og besvimelse opstår. Inden undersøgelsen får patienten taget et EKG (elektrokardiogram) for at undersøge hjerterytmen.
Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom.
Blodtrykket i fingrene, måling (Distal blodtryksmåling) Blodtilførelsen til fingrene bliver undersøgt, ved måling af blodtrykket i dine arme. Undersøgelsen varer cirka 1 time.
Vippelejetest En vippelejetest kan vise, hvorfor svimmelhed og besvimelse opstår. Inden undersøgelsen får patienten taget et EKG (elektrokardiogram) for at undersøge hjerterytmen.
Blodtryk - måling hen over et døgn (døgnblodtryksmåling) Ved en døgnblodtryksmåling måles blodtrykket hen over 24 timer.
Blodtrykket i benene, måling (Distal blodtryksmålin) Undersøgelse af blodforsyningen til benene. Varer cirka 1 time.
Blodårer på halsen - ultralydsskanning En ultralydsskanning af blodårerne på halsen kan vise, om blodgennemstrømningen er normal.
Blodårer - arme eller ben - ultralydsskanning Undersøgelsen af blodårerne på armene eller benene foregår ved en ultralydsskanning. Ved hjælp af lydbølger vises billeder af blodårene på en skærm.
Lymfekar - undersøgelse (lymfekarskintigrafi) Ved en lymfekarskinigrafi bliver lymfekarrene i arme eller ben undersøgt. Undersøgelsen er en skintigrafi, som er en skanning med radioaktivt sporstof.
Skjoldbruskkirtel - ultralydsskanning En undersøgelse af skjoldbruskkirtlen foregår ved en ultralydsskanning.
Skjoldbruskkirtel - vævsprøve - ultralydsskanning En vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen bliver taget med en tynd nål. Først ultralydsskannes halsen, for at finde ud af, hvorfra prøven skal tages.
Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med I-123) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig.
Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med ultralydsskanning) En skanning med et radioaktivt sporstof gør skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (200 MBq) Forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte behandles med radioaktivt jod, der optages i skjoldbruskkirtlen. Her sænker den produktionen af hormoner.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (400 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (600 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner.
Biskjoldbruskkirtlerne - undersøgelse (parathyroideaskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver biskjoldbruskkirtlernes placering og størrelse synlig.
Biskjoldbruskkirtlerne - undersøgelse (parathyroideaskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver biskjoldbruskkirtlernes placering og størrelse synlig.
Skjoldbruskkirtel - ultralydsskanning En undersøgelse af skjoldbruskkirtlen foregår ved en ultralydsskanning.
Skjoldbruskkirtel - vævsprøve - ultralydsskanning En vævsprøve (biopsi) fra skjoldbruskkirtlen bliver taget med en tynd nål. Først ultralydsskannes halsen, for at finde ud af, hvorfra prøven skal tages.
Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med I-123) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof bliver skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig.
Skjoldbruskkirtlen - undersøgelse (thyroideaskintigrafi med ultralydsskanning) En skanning med et radioaktivt sporstof gør skjoldbruskkirtlens størrelse, form og funktion synlig.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (200 MBq) Forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte behandles med radioaktivt jod, der optages i skjoldbruskkirtlen. Her sænker den produktionen af hormoner.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (400 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner.
Skjoldbruskkirtlen, Radioaktiv behandling (600 MBq) En tablet med radioaktivt jod bliver brugt til at behandle forstørret skjoldbruskkirtel eller forhøjet stofskifte. Joden sænker produktionen af hormoner.
Spytkirtlerne - undersøgelse (spytkirtelskintigrafi) Ved en skanning med et radioaktivt sporstof undersøges skytkirtlernes funktion.
Betændelse i kroppen, undersøgelse (Leukocytskintigrafi over 2 dage) Ved hjælp af radioaktivt sporstof, der gør områder med sygdom tydelige på skanningsbilleder, undersøges kroppen for betændelse.
Forhøjet blodtryk, Undersøgelse af nyrerne (Captoprilrenografi) Ved hjælp af en renografi, der er en skanning, hvor der bruges radioaktivt sporstof, undersøges nyrerne funktion og eventuelle sygdom.
Blodtrykket i fingrene, måling (Distal blodtryksmåling) Blodtilførelsen til fingrene bliver undersøgt, ved måling af blodtrykket i dine arme. Undersøgelsen varer cirka 1 time.
Blodtryk - måling hen over et døgn (døgnblodtryksmåling) Ved en døgnblodtryksmåling måles blodtrykket hen over 24 timer.
Blodtrykket i benene, måling (Distal blodtryksmålin) Undersøgelse af blodforsyningen til benene. Varer cirka 1 time.
Radioaktive sporstoffer Undersøgelser med radioaktive sporstoffer bruges til at undersøge kroppen for eventuelle sygdomme.
Knogler - undersøgelse (knogleskintigrafi) En undersøgelse af knoglerne foregår ved en skanning med radioaktivt sporstof (skintigrafi).
Knogleskintigrafi - børn 0-14 år Ved en knogleskintigrafi bruges radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at se, om der er sygdom i knogler og led.
Knogleskintigrafi - børn 0-6 måneder Formålet med knogleskintigrafien er at se, om der er tegn på sygdom i barnets knogler og led. Skanningen indeholder radioaktivt sporstof.
Knogleskintigrafi - børn 4-9 år En knogleskintigrafi er en skanning med radioaktivt sporstof. Formålet med undersøgelsen er at se, om der er tegn på sygdom i barnets knogler og led.
Knogleskørhed - undersøgelse (DXA-skanning) En DXA-skanning måler kalkindholdet i knoglerne, og om der er tegn på knogleskørhed.
Skanning - DEXA - FitMum En DEXA-skanning er en røntgenundersøgelse, der måler fordeling af fedt-, muskel- og knoglevæv i kroppen. Ved undersøgelsen bliver højde og vægt målt.