Nyrefunktion - undersøgelse - børn 0-9 år - (Clearance)

Ved en undersøgelse af nyrernes funktion bliver barnets nyrefunktion vurderet. Ved undersøgelsen bliver der taget en blodprøve, hvorefter radioaktivt sporstof bliver sprøjtet i en plastikkanyle.

Jeres barn har fået en tid til en nyrefunktionsundersøgelse.
Det er vigtigt, at I læser denne vejledning igennem inden undersøgelsen.
Vejledningen indeholder information om forberedelse, undersøgelse og svar.

Vigtig information inden undersøgelsen

For at undgå unødig bestråling af pårørende anbefaler vi, at der ikke kommer søskende eller gravide med ved undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen

Undersøgelsens formål er at vurdere barnets nyrefunktion.

Hvad gør I inden undersøgelsen?

Barnet får lagt en tynd plastikkanyle i en blodåre på hånden, for at vi kan give en indsprøjtning og tage blodprøver. Vi anbefaler, at barnet bliver bedøvet på huden, der hvor vi skal stikke. I kan købe bedøvende hudcreme, EMLA-creme, på apoteket. Cremen smøres på huden på begge håndrygge. Cremen skal smøres på ca. 1 time inden undersøgelsen. 
I skal møde på børneafdelingen, hvor en læge vil lægge plastikkanylen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen forgår på Klinisk Fysiologisk Afsnit.
Først tager vi en blodprøve og bagefter sprøjter vi lidt radioaktivt sporstof ind igennem plastikkanylen. Det mærker barnet ikke noget til.

I de næste 3 timer får barnet taget flere blodprøver igennem plastikkanylen.

I må gerne være med under undersøgelsen.

Hvor lang tid varer undersøgelsen?

Hele undersøgelsen tager 3 timer.

Hvordan får I svar på undersøgelsen?

I får svaret ved førstkommende ambulante kontrol på børneafdelingen.

Redaktør