Ambitionen er at drive forskning, som er klinisk relevant og kan være med til at forbedre hverdagen for patienter og personale. Vi arbejder tværfagligt og ønsker at etablere et integreret forskningsmiljø for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, medicinstuderende og andre faggrupper med interesse for at afklare kliniske, relevante problemstillinger gennem forskning.