Symptomer på blodprop i hjertet
Brystsmerter eller trykken for brystet, som vedvarer over flere minutter, er almindelige symptomer i den akutte fase. Brystsmerterne/ubehaget opleves som trykkende, pressende eller snørende. Ofte opleves udstråling til en eller begge arme - især venstre - og til hals eller underkæbe. Smerterne er stærke og lindres ikke af hvile eller nitroglycerin.
Øvrige symptomer kan være:
- Kvalme og opkastninger
- Uforklarlig forpustethed
- Svimmelhed
- Koldsved
- Halsbrand eller ubehag fra maven
- Rygsmerter
- Angst, uro, mathed
Hurtig hjælp er vigtig
Et hjertetilfælde opstår om regel pludseligt. Det kan opstå når som helst - på arbejde eller under leg, mens du hviler, eller mens du anstrenger dig. Mange mennesker, som oplever et hjertetilfælde, har haft varselsymptomer i timer, dage eller uger inden. Det tidligste tegn på en mulig begyndende blodprop er tilbagevendende brystsmerter, som udløses af fysiske anstrengelser.
Jo hurtigere du kommer under behandling for en truende eller fuldt udviklet blodprop i hjertet, jo større er muligheden for at forhindre eller begrænse omfanget af skade på hjertemusklen. Ring derfor straks 112, hvis du har mistanke om en blodprop i hjertet.
Varig skade
En blodprop i hjertet kan give varig skade på fx hjertes pumpefunktion. Skadens omfang er i høj grad afhængig af, hvor stort område af hjertet, der ikke har fået blod (og dermed ilt) i en periode.
Undersøgelser ved blodprop i hjertet
- KAG - Undersøgelse af hjertets kranspulsåre
Udredning af mulig hjertesygdomEr der ikke påvist en blodprop i hjertet kan det være, at du alligevel p. g. a. dine risikofaktorer skal udredes yderligere med en hjerte CT -scanning, da dette kan be - eller afkræfte om der er åreforkalkninger i dine kranspulsårer. Risikofaktorerne vi kigger efter er bl.a. køn, overvægt, rygning, alder, sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og eventuelle familiedisponeringer.
Livsstilsændringer
Ændring af din livsstil i form af motion, sund kost og minimering af alkoholindtaget og tobaksophør kan forbedre din tilstand afgørende.