Gå til hovedindhold

SSSS

Information om sygdom og behandling

Hvad er SSSS, (Stafylococcal scalded skin syndrome)


SSSS er en hudsygdom der er forårsaget af en bakteriel infektion, som medfører rødme, blæredannelse og afskalning af huden. Udgangspunktet for denne sygdom er en stafylokokinfektion et eller andet sted i kroppen. Disse bakterier
danner et giftstof, et toxin og disse toxiner spredes via blodet til huden. Toxinet ødelægger de øverste hudlag og dette medfører at der blandt andet dannes blærer, som meget let brister, samt at huden ses rød og øm. Rødmen starter ofte omkring mund, armhule og lyske. 

Barnet får ondt i huden og får feber. Barnet kan have nedsat appetit og være irritabel. 

SSSS ses hyppigst hos mindre børn. Raske voksne og større børn rammes sjældent. 

Behandling og forløb

Der gives antibiotika i en blodåre 3 gange i døgnet i 3-5 døgn og derefter kan barnet fortsætte med tabletter eller mikstur i op til 10 dage.. Dette har ofte en god og hurtig effekt, således at barnet bedres i løbet af 2-3 døgn.
Huden heler op efter ca. 2 uger og efterlader ingen ar.

Er der behov for det, hvilket der oftest er de første par dage, kan der gives smertestillende op til flere gange om dagen.
Det er vigtigt at barnet får rigeligt at drikke. 

Hvad skal du være opmærksom på som forældre?

Barnet skal være isoleret i 2 døgn efter antibiotika opstart. (Se udleveret pjece ”Isolation”)
Det er vigtigt med god håndhygiejne og at bruge handsker ved direkte kontakt med barnets angrebne hudområder.
For at holde huden smidig især omkring munden kan der smøres med vaseline eller coldcreme.
Barnet kan komme i brusebad når sårene er helt tørre. Karbad må barnet først komme i når huden er hele helt op.
Sengetøjet og kropsnært tøj med kontakt til sår skiftes efter behov.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden