Gå til hovedindhold

Renografi

Information vedrørende renografi, forberedelser, undersøgelse og svar

Jeres barn har fået tid til undersøgelse af nyrerne. Det er vigtigt, at I læser denne vejledning inden I kommer til undersøgelsen. Vejledningen indeholder information om forberedelse, undersøgelse og svar. 

Renografi er en undersøgelse af nyrerne, hvorved den enkelte nyres funktion og afløb fra begge nyrer bedømmes. Der indgår radioaktive sporstoffer i denne undersøgelse.  Dette er ufarligt.

Forberedelse

Forberedelserne til undersøgelsen tager tid, I skal derfor forvente, at være i afdelingen hele dagen.
I forbindelse med undersøgelsen skal jeres barn have lagt et drop , 
For at mindske smerter ved dette, kan I på apoteket købe hudbedøvende  creme, Emla. 1 time inden I skal møde på Børne- og ungeafdelingen, skal I smøre Emla i begge albuebøjninger og på begge håndrygge og sætte det medfølgende plaster oven på.
Barnet kan beholde sit eget tøj på ved undersø- gelsen, men undgå tøj med metalknapper, nitter, lynlåse eller andre metalgenstande.

Jeres barn skal ligge helt stille under undersøgelsen. For at hjælpe til dette bruges forskellige metoder:.
*    sukkervand, amning eller flaske (ca. 0-6 måne- der gamle børn).
*    Melatonin, der er et naturligt søvnhormon (ca. 6-18 mdr., nogle gange også ældre børn), læs mere nedenfor.
*    Bedøvelse med maske (ca. 18 mdr.-3 år), barnet skal faste fra kl. 6. Undersøgelser, hvor barnet skal bedøves til selve undersøgelsen, er altid med mødetid kl.8.30.
*    Afledning ved hjælp af f.eks. iPad eller smartphone (3 år og opefter)

Faste betyder at barnet ikke må spise i 6 timer før det skal bedøves og kun må drikke klare væsker (vand/saft) i begrænsede mængder indtil en time før bedøvelsen.

Særligt vedrørende Melatonin (til små børn)

Melatonin er et naturligt søvndyssende hormon vi alle har, der hjælper os til at falde i søvn. Det er velafprøvet hos voksne og bruges mere og mere hos børn til at hjælpe børn til at sove bl.a. ved undersøgelser, der kræver, at barnet ligger stille i kortere perioder.
Mixturen gives ca. 30 min. før undersøgelsen i forbindelse med f.eks. amning, mælk på flaske eller blot på en ske.

Forudsætningen for at undersøgelsen lykkes ved hjælp af Melatonin er, at I forbereder jer og jeres barn bedst muligt ved at:
*    Sikre at jeres barn er træt
*    Holder jeres barn vågent og aktiveret på dagen
*    Overvejer og planlægger, hvordan I kan hjælpe jeres barn til at sove. Amning, flaske, sovedyr, vanligt puttetæppe.

Vi har god erfaring med at det lykkes, men hvis undersøgelsen ikke kan gennemføres, så finder vi sammen en anden plan.


På undersøgelsesdagen

I møder på Børne- og ungeafdelingen, hvor I mod- tages af en sygeplejerske.
Jeres barn vil blive målt og vejet og en læge læg- ger et drop.
Jeres barn skal have væske timen op til. Hvis bar- net faster eller ikke kan drikke selv, gives væsken i droppet.
Undersøgelsen foregår på Klinisk Fysiologisk Afsnit.
Under skanningen skal barnet ligget på ryggen på et leje, der ligner en smal seng.
Under lejet er der et kamera, der tager billeder af nyrerne. Før skanningen sprøjter bioanalytikeren en lille mængde radioaktivt sporstof ind via droppet.
Skanningen starter umiddelbart efter og tager 20-25 minutter ialt.

Efter undersøgelsen kommer I tilbage til Børne- og ungeafdelingen, hvor jeres barn får fjernet droppet. Herefter kan I tage hjem.
Sporstoffet er hurtigt ude af kroppen igen, men for at øge udskillelsen er det vigtigt, at barnet får rigeligt at drikke og tisser ofte i timerne efter  undersøg-elsen.
Er jeres barn et blebarn, skal I vaske huden grundigt ved hvert bleskift i døgnet efter under- søgelsen.

Svar på undersøgelsen

Sker ved førstkommende ambulante kontrol på Børne- og ungeafdelingen.

Til sidst

Vi vedlægger patientinformationen ”kun et lille stik”, der kan hjælpe jertil at støtte jeres barn, når der skal lægges drop.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden