Gå til hovedindhold

Pårørende til en patient indlagt på intensivafsnit 0531

Der kan være meget at holde styr på, når man er pårørende til en patient indlagt på et intensivafsnit. Dette er praktiske oplysninger som supplement til den mundtlige information, vi giver på afsnittet.

Kort om intensivafsnittet

Intensivafsnit 0531 består af 10 sengepladser fordelt på 8 stuer. Afsnittet varetager intensiv pleje, overvågning og behandling af voksne og børn med alvorlige og komplicerede sygdomsforløb.

Det er intensivlæger og -sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje, der står for plejen og behandlingen på afsnittet. Vi samarbejder med alle hospitalets specialer.
Du kan også møde læger, sygeplejersker og andre under uddannelse.

I møder ikke altid det samme personale

intensivafsnittet arbejder vi i skiftehold, og derfor vil du møde flere forskellige læger og sygeplejersker. Vi tilstræber, at det er de samme personer, du møder.

Besøg på afsnittet

Dine besøg har stor betydning for den indlagte. Derfor giver vi dig mulighed for at være mest muligt på intensivafsnittet.
Der kan være stor forskel på, hvor lang tid man er indlagt på intensivafsnittet. Hvis indlæggelsen varer lang tid, vil I som pårørende få en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske.

Vælg én pårørende som kontaktperson

Det kan være svært at overskue at skulle informere alle, der følger med i jeres situation. Derfor anbefaler vi, at I udpeger én eller to i familien eller omgangskredsen, der står for at opdatere dem, der skal informeres. På den måde kan I bedre koncentrere jer om at være der for den indlagte.

Pårørenderum

Vi har et pårørenderum, som du kan bruge, når du ikke kan være på stuen. Her kan du sidde og slappe af, se tv og få gratis te og kaffe.

Overnatning

I akutte situationer tilbyder vi mulighed for at overnatte i pårørenderummet eller under specielle omstændigheder i en seng på patientstuen.

Der kan opstå ventetid

Der er ingen faste besøgstider på afsnittet, og du kan komme på besøg på alle tider af døgnet. Der kan dog være tilfælde, hvor vi vil bede dig om at vente i pårørenderummet. Det kan være på grund af vagtskifte, hensyn til medpatienter, de fysiske forhold eller pleje.

Det kan derfor være en fordel at aftale med personalet, hvornår det er bedst at komme på besøg.

Ring på, når du ankommer

Benyt venligst dørklokken ved indgangen til afsnittet. Vi viser dig herefter vej til patientstuen.

Sørg for god hygiejne

Det er vigtigt med god hygiejne af hensyn til de indlagte patienter. Vi vil derfor vise dig, hvordan du vasker og spritter dine hænder, inden du kommer ind på stuen, og når du går igen. Du skal også efterlade overtøj og lignende uden for stuen.

Blomster

Du må gerne tage afskårne blomster med på intensivafsnittet. For at undgå bakterier må der ikke være potteplanter med jord på afsnittet.

Sig til, hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig bedst muligt.

Udstyret kan virke forstyrrende

Patienter på intensiv er omgivet af teknisk udstyr, som udsender lyde, der kan virke forstyrrende for jer. Det er dog en vigtig del af vores overvågning af patienternes tilstand.

Besøg på intensivafsnit kan være en svær oplevelse

Intensivpatienters udseende kan ændre sig på grund af det, de er på hospitalet for. Det kan for nogle besøgende være en voldsom oplevelse.
Du er velkommen til at stille spørgsmål. Du kan også medbringe et fotografi af den indlagte. Det kan minde dig om, hvordan han eller hun så ud inden sygdommen.

Sæt telefoner på lydløs

Sæt din telefon på lydløs, når du er på besøg i intensivafsnittet. Vær opmærksom på ikke at forstyrre andre patienter og pårørende.​

Brug gerne hospitalets andre faciliteter

Hvis der ikke er plads nok i pårørenderummet, kan hospitalets andre faciliteter også bruges. I forhallen er der områder med borde og stole, hvor der er mulighed for at være sammen og snakke. Du kan købe drikkevarer, frugt og mad i kiosken.

Det skal du være opmærksom på

Din tilstedeværelse er vigtig

Selvom den indlagte ikke altid er frisk, kan det stadig gøre en forskel, at du er der. Tit er det nok at være til stede, sidde ved siden af sengen og eksempelvis holde i hånden.

Træthed

Det kan være hårdt både fysisk og mentalt at være indlagt i længere tid, og derfor er det normalt, at den indlagte er usædvanligt træt og har et stort søvnbehov.
Særligt om dagen er der mange aktiviteter som pleje, genoptræning, undersøgelser og behandlinger. Selv små aktiviteter kan være udmattende.

Tag hensyn til behov

Indlagte på intensiv kan have svært ved at bevare koncentrationen og huske, hvad der bliver sagt. De bruger meget energi på at have besøg, og de har ikke altid behov for at holde en samtale i gang. Selvom den indlagte er i stand til at tale, er det ikke sikkert, I kan tale sammen, som I plejer at gøre. For nogle kan det være nok blot at blive fortalt om almindelige hverdagsting.
Stil ikke for mange krav, og tænk på, at det ofte er nok at være til stede ved siden af sengen.

Det kan være svært at kommunikere

Indlagte i respirator har et rør i halsen. Det betyder, at de ikke kan tale, og det kan være svært at kommunikere. For nogen kan det være en ubehagelig oplevelse ikke at kunne tale.
I nogle tilfælde kan den indlagte gøre sig forståelig med mimik og fagter, men hvis I har brug for det, kan vi hjælpe jer med blyant, papir og pegetavle.

Stil ja/nej-spørgsmål

Forsøg at stille spørgsmål, som kan besvares med et nik eller rysten på hovedet. Det kan gøre det lettere at kommunikere.

Hørelsen kan være intakt

Tænk over, hvad du siger. Hørelsen kan være intakt hos indlagte, selvom de sover.
I nogle tilfælde kan de stadig registrere, hvem der er omkring dem, også selvom de bliver holdt sovende med medicin og ikke er i stand til at reagere. En kendt stemme kan give tryghed.

Tag minder og vante ting med

Det kan skabe tryghed, hvis indlagte bliver omgivet med ting, de kan genkende. Tag fx toiletting, hjemmesko og fotografier af familie med, og fortæl os om den indlagtes eventuelle vaner.

Hjælp med at bevare en normal døgnrytme

Vi forsøger at hjælpe med at bevare en normal døgnrytme for de indlagte. Derfor skal der være ro på stuen sent om aftenen og om natten.

Det kan du gøre

Vær en del af plejen og behandlingen

Viden om den indlagtes vaner er vigtig for at kunne give den bedste pleje og behandling, og vi ser dig derfor som en vigtig samarbejdspartner under hele forløbet.
Du har fx mulighed for at deltage i plejen, hvis I begge ønsker det.

Notér dine oplevelser i en dagbog

Det kan være en god idé at samle alle indtryk og oplevelser i en dagbog. Det kan hjælpe dig med at huske, hvad der er sket, og det kan også give den indlagte mulighed for at læse om det, han eller hun har været igennem.

Når du er pårørende

Vi skal have samtykke til at give oplysninger

Vi må kun fortælle om den indlagtes tilstand, hvis han eller hun har givet samtykke til det. Det står i en samtykkeerklæring i journalen.

Du kan få en samtale

Du har mulighed for at få en samtale med en læge, hvis du har brug for det. Det foregår for det meste i dagtimerne. I nogle tilfælde kan samtalen ikke lade sig gøre, også selvom I har aftalt et tidspunkt med lægen. Det kan være fordi lægen er blevet kaldt til en akut opgave.

Samtalerne kan foregå i afsnittets samtalerum eller på stuen. Det er en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med, der kan hjælpe med at huske og støtte.
Det kan også være en god idé at skrive spørgsmål og svar ned under samtalen. Spørg ind til det, vi siger, hvis der er noget, du ikke forstår.

Skriv spørgsmål ned

Der kan dukke spørgsmål op på alle tidspunkter af døgnet. Skriv det ned, hvis der er noget, der undrer dig. Så glemmer du ikke det, du vil spørge om.

Du kan føle afmagt og frustration

Det kan være svært at være tæt på en, der er indlagt på intensivafsnittet. Mange pårørende føler afmagt og frustration. Det er en god idé at holde pauser og fx gå en tur, tage hjem, hvile og sørge for at få mad og drikke.

Tag imod hjælp

Det er krævende at være pårørende til en indlagt, og det kan være svært at nå eller have overskud til alle de praktiske ting i en hverdag. Derfor anbefaler vi, du takker ja, hvis familie eller venner tilbyder at hjælpe med fx pasning, tøjvask eller at komme med mad.

Børn som pårørende

Reaktioner fra børn

Det er en god idé at være opmærksom på, hvordan børn kan blive påvirket, når de er tæt på en, der er indlagt på et intensivafsnit.
Dette kan vise sig forskelligt, fx ved:

  • at de reagerer anderledes, end de plejer
  • at de græder mere eller er mere pirrelige, end normalt
  • at de er mere stille og tilbagetrukkede, end de plejer
  • at de enten spørger meget til sygdomsforløbet eller slet ikke spørger ind til det
  • at skolegangen påvirkes hos større børn, særligt ved længere tids indlæggelse.

Fortæl om indlæggelsen

Det er en god ide at forklare børn om årsagen til indlæggelsen. Fortæl på en måde, så det passer til barnets alder.
Vi anbefaler, at du er så ærlig som muligt. Hvis du ikke kender svaret på barnets spørgsmål, må du gerne sige det.

Bevar jeres rutiner

Det kan hjælpe at bevare hverdagsrutiner for børn, så vidt det er muligt. På den måde har de nogle trygge holdepunkter i en ellers forandret hverdag.
Du kan også fortælle skolen eller andre, som barnet er i kontakt med, at deres forælder eller anden nærtstående person er på et intensivafsnit.

Tal med dem om dine og deres følelser

Børn kan føle, at de er skyld i indlæggelsen. De kan også føle, det er deres skyld, at du er ked af det. Derfor er det vigtigt at tale med dem om, hvorfor du er ked af det, og at det ikke er deres skyld.

Besøg på hospitalet

Børn er velkomne til at komme på besøg. Det er en god idé at forberede dem på, hvordan det er på hospitalet. Det kan du gøre ved at tale med dem om de lyde, der er, og hvad de kommer til at se.

Børn kan have lyst til at give en tegning eller en gave. Det kan være vigtigt for dem at give videre, sommetider i stedet for et besøg.

Forskning

Klinisk forskning er en integreret og prioriteret del af intensivafsnits dagligdag. Vi gennemfører forskningen, for at afdække om en behandling er bedre end en anden, og den kan dermed føre til bedre behandling af patienterne.
 
Som pårørende kan du opleve, at vi beder dig give samtykke (forudgået af mundtlig og skriftlig information) til forskning på vegne af den indlagte patient – indtil vi kan spørge ham/hende personligt. 

Praktisk information

Præst

Hospitalet har en præst, som du og dine pårørende er velkomne til at tale med. Fortæl os, hvis du ønsker at tale med præsten.

Kontakt os, hvis du har brug for en tolk

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du har brug for en tolk, så sørger vi for at booke en til dig. Læs mere om reglerne for brug af tolk på www.regionh.dk/tolk.

Trådløst netværk

Du har gratis internetadgang, mens du er på hospitalet. Vælg RegHGaest under trådløse netværk på din mobil, pc eller tablet. Spørg os, hvis du har brug for hjælp.

Røgfrit hospital

Nordsjællands Hospital er et røgfrit hospital - både indenfor og udenfor. Det gælder også e-cigaretter. Benyt venligst rygepavillionerne, hvis du vil ryge under dit ophold på hospitalet.

Patientvejleder

Du og dine pårørende er velkomne til at kontakte patientvejlederen på hospitalet, hvis I har brug for information eller vejledning i mødet med sundhedsvæsenet. Det gælder også, hvis du vil klage over pleje eller behandling. Læs mere på www.regionh.dk/patientvejleder.

Økonomisk hjælp

Hvis du har brug for økonomisk hjælp, kan du kontakte en socialrådgiver i den kommune, patienten bor i, for at få hjælp og vejledning. Det kan være en god idé at gemme kvitteringer på udgifter.

Vær opmærksom på tidsbegrænsede parkeringspladser

Flere af hospitalets parkeringspladser er tidsbegrænsede. Du kan se, hvor der er tidsbegrænset parkering, på vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk og på skiltene på hospitalets område.

Hvis du parkerer din bil på en 3-timers parkeringsplads, kan du få forlænget din parkering i 48 timer ved at ringe til Informationen på 48 29 48 29. Oplys registreringsnummer og mobilnummer.

Gode råd til dig som pårørende

  • Spørg os, hvis du er i tvivl, bekymret eller har brug for at vide mere.
  • Vælg 1-2 kontaktpersoner, som står for den telefoniske kontakt til afsnittet og kan give information videre til resten af familien.
  • Planlæg besøgene sammen med den nærmeste familie.
  • Vær forberedt på ventetid.
  • Tillad dig selv at være ked af det.
  • Pas på dig selv. Få sovet om natten, spis sund mad og få frisk luft.
  • Tænk over, hvad du siger. Selvom den indlagte sover, kan hørelsen godt være intakt.
  • For nogle kan det være en god idé at samle indtryk og oplevelser i en dagbog.
  • Tænk på, at det ofte er nok bare at være til stede ved siden af sengen.
  • Medbring gerne toiletting, hjemmesko og fotografier af familie, og fortæl os om eventuelle vaner.

Få mere viden

Patientforeninger

Hjerteforeningen tilbyder information om behandlinger samt fællesskab, råd og støtte til patienter og pårørende. Du finder foreningen på www.hjerteforeningen.dk.

Lungeforeningen tilbyder information om behandlinger samt fællesskab, råd og støtte til patienter og pårørende. Du finder foreningen på www.lunge.dk.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder information om behandlinger samt fællesskab, råd og støtte til patienter og pårørende. Du finder foreningen på www.cancer.dk.

Det Nationale Sorgcenter tilbyder gratis psykologhjælp til børn og unge, der har alvorligt syge forældre eller søskende. Læs mere på deres hjemmeside www.sorgcenter.dk.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden