Undersøgelsen
Du får et måltid med æggekage, bacon, brød og juice, som du skal spise inden for 10 minutter. Måltidet har fået tilsat et sporstof. Når du har spist, skanner vi din mave, mens du står op. Sporstoffet bliver synligt på skanningsbillederne, så vi kan følge, hvordan maden passerer gennem din mavesæk. Vi skanner dig hvert 10.-20. minut i cirka 3 timer.