Kort om graviditetskvalme

Det er normalt at have kvalme i begyndelsen af graviditeten. Det sker for op til 80 % af alle gravide. Med kvalmen følger ofte træthed og opkastninger. 
Langt de fleste gravide får det bedre efter et par måneder, men for enkelte varer det længere.
Cirka 2 % har så svær kvalme og mange opkastninger, at det kan være nødvendigt med behandling. Det kaldes hyperemesis gravidarum og ses oftest mellem 6. og 16. graviditetsuge, men kan fortsætte hele graviditeten. 
Tilstanden kan medføre vægttab og påvirke ens hverdag og humør. Fosterets vækst bliver kun påvirket i meget sjældne og langvarige tilfælde.

Hvis du i en tidligere graviditet har haft hyperemesis gravidarum, er det naturligt at være bekymret for at opleve det igen. Man kan forsøge at behandle dig med forebyggende medicin, så snart du opdager, at du er gravid. Tal med din egen læge om det.

Årsager til graviditetskvalme

Årsagen til graviditetskvalme skyldes flere faktorer, blandt andet hormonelle ændringer i graviditeten. Forskning viser desuden, at bestemte genetiske varianter øger risikoen for hyperemesis gravidarum.

Symptomer på hyperemesis gravidarum

Det varierer, hvor mange symptomer man har, og hvor slemt det opleves. For nogle kan symptomerne betyde, at man bliver begrænset i de daglige aktiviteter. De mest almindelige symptomer er:

• ekstrem kvalme, manglende appetit og madlede
• hyppige opkastninger
• væskemangel
• vægttab.

Sådan stilles diagnosen

Du skal som udgangspunkt kontakte din egen læge for at få afklaret, om du har hyperemesis gravidarum og for at udelukke andre årsager til kvalmen eller opkastningerne. 
Undersøgelserne kan variere afhængigt af sværhedsgraden af dine symptomer, men kan omfatte: 

• Helbredsundersøgelse.
• Vejning.
• Måling af blodtryk og puls.
• Undersøgelse af din urin.
• Blodprøver.
• Ultralydsskanning.

Formålet med undersøgelserne er blandt andet at vurdere, hvor meget din krop er påvirket og at afgøre hvilken behandling, der er den rigtige.

Risiko ved svær graviditetskvalme

Der er oftest ingen alvorlige komplikationer for den gravide, men ved svær kvalme og opkastninger kan kalorieindtaget være så lavt, at det kan føre til vægttab, væskemangel, skæv væskebalance og vitaminmangel.

Almindelig kvalme og opkastninger påvirker ikke barnets vækst og udvikling. Det er først ved langvarig kvalme, opkastninger og manglende appetit, at din normale vægtøgning i graviditeten kan påvirkes.

Tal med din egen læge om behandling, hvis kvalmen påvirker dit kostindtag eller din vægt.

Behandlingsmuligheder

Det kan du selv gøre

Mange gravide har gavn af følgende råd:

• Undgå tom mave.
• Spis og drik hver 2. time eller oftere, også selvom du kaster op. Det kan være små, proteinrige mellemmåltider og snacks, fx nødder, mejeriprodukter, salte kiks og knækbrød.
• Spis og drik, hvad du har lyst til, også selvom det er usundt.
• Spis gerne små bidder ad gangen og drik små slurke.
• Spis gerne om natten, og spis, inden du står op om morgenen.
• Undgå krydret og fed mad, og mad der lugter kraftigt. Varm mad lugter kraftigere end kold.
• Sid op efter måltider. Hæv eventuelt dit hovedgærde, så du ligger med hovedet højt om natten.
• Hvil dig flere gange om dagen.
• Undgå forstoppelse.
• Vær opmærksom på, om der er noget i din hverdag, der påvirker kvalmen. Det kan fx være uro, stress eller angst.
• Lav ting, du godt kan lide, der kan aflede din opmærksomhed fra kvalmen. Humøret kan nemt blive påvirket i en grad, så alt føles uoverskueligt, og glæden ved graviditeten forsvinder. ​​

• Akupunktur kan have en positiv effekt på kvalmen og er ufarligt for både dig og fosteret.

Medicin

Der findes forskellige typer medicin, der kan lindre kvalmen og opkastningerne. Det kræver dog grundig overvejelse i forhold til de mulige bivirkninger, du og barnet kan få. Tal med din egen læge, så I finder en løsning, der passer til dig.

Indlæggelse og væske i drop

Ved svær væskemangel og påvirkning af saltbalancen, kan det blive nødvendigt at få tilført væske gennem et drop i hånden ved en kortvarig indlæggelse. Herefter bliver man fulgt tæt for at sikre bedring.

Det skal du reagere på

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du:

• oplever tiltagende opkastninger eller ingen bedring i behandlingen
• taber dig mere end det, der ifølge lægen er acceptabelt
• får mavesmerter.

Før graviditetsuge 18+0 skal du kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813.
Fra graviditetsuge 18+0 skal du kontakte Akut Modtagelse for Gravide. 

Få mere viden

Du kan få mere viden om graviditetskvalme på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’graviditetskvalme’.