Binyrebarkhormon kan påvirke dit blodsukker
Behandling med binyrebarkhormon (steroider) kan få dit blodsukker til at stige. Det sker fordi binyrebarkhormon blokerer for virkningen af insulin. Kroppens celler får derved sværere ved at optage sukker fra blodet.
Som udgangspunkt skal du spise den mad du plejer. Det er vigtigt, at kroppen får tilstrækkelig energi, så du ikke taber dig. Hvis der er særlige forhold du skal være opmærksom på i forhold til mad og drikke, vil du få vejledning om det.
Når blodsukkeret bliver for højt
Binyrebarkhormon er en vigtig del af din behandling, også selvom det får dit blodsukker til at stige. For at mindske din risiko for væsketab og infektioner, vil lægen eller sygeplejersken, ud fra dine symptomer og resultater af blodsukkermålinger, vurdere om du bør starte behandling af dit blodsukker.
Behandles du med store doser binyrebarkhormon over en længere periode (flere uger), har du øget risiko for at udvikle "steroidinduceret diabetes". Hos nogle vil den form for diabetes forsvinde igen, når behandling med binyrebarkhormon afsluttes. Andre vil opleve, at de fortsat har behov for behandling af forhøjet blodsukker efter afsluttet behandling med binyrebarkhormon.
Symptomer du skal være opmærksom på
Hvis dit blodsukker er for højt, typisk over 15 mmol/l i flere dage, kan du opleve symptomer som fx:
- hyppige vandladninger
- øget tørst
- svampeinfektioner i hud og slimhinder
- kvalme
- træthed
- føleforstyrrelser
- synsforstyrrelser
- vanskelig heling af sår
Det kan være, at du allerede oplever nogle af symptomerne på grund af din sygdom eller anden behandling. De betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodsukker, men hvis du først oplever symptomerne efter du er startet behandling med binyrebarkhormon, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken.
Mål dit blodsukker
Den bedste måde at finde ud af, hvordan behandling med binyrebarkhormon påvirker dit blodsukker, er ved at måle det.
Behandling med tabletter med binyrebarkhormon vil ofte først få blodsukkeret til at stige i løbet af dagen. Dit blodsukker kan derfor været normalt om morgenen, men stiger så nogle timer efter, at du har taget tabletten. Det kan derfor være en fordel, at du måler blodsukker to til fire gange i løbet af dagen.
Hvor ofte du skal måle dit blodsukker, og i hvilket niveau det bør være, aftaler du med din læge eller sygeplejerske. Resultaterne af dine målinger kan du notere på blodsukkerskemaet i denne pjece.
Har du allerede diabetes, når du starter behandling med binyrebarkhormon, skal du være opmærksom på, at dit blodsukker højst sandsynligt vil stige mere end det plejer. Kontakt din diabetesbehandler, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Behandling med insulin
Hvis du skal behandles med insulin, vil du blive undervist i, hvordan du skal gøre, hvor meget du skal tage og hvornår. Insulin gives altid som indsprøjtning.
Det er muligt at få hjælp af en hjemmesygeplejerske til både måling af blodsukker og insulinbehandling.
Behandling og blodsukkerskema
Din aftalte behandling vil fremgå af den medicinoversigt, du har fået udleveret. Resultaterne af blodsukkermålinger kan noteres i skemaet på næste side.
Mål for dit blodsukker er:____________ mmol/l.
Du skal måle dit blodsukker _________ gange om dagen på følgende tidspunkter:
- Før morgenmad ____
- Før frokost ____
- Før aftensmad ____
- Før sengetid ____
Supplerende information
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Blodsukkerskema (Bs = blodsukker):
| Dato | Tid | Bs | Dato | Tid | Bs | Dato | Tid | Bs |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
| | | | | | | | | |
Du kan læse mere om diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk