Gå til hovedindhold

Fulvestrant

Antihormonbehandling til kvinder med brystkræft

Information til patienter, der skal behandles med Fulvestrant (Faslodex)

Vi håber denne information kan give dig svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, når du skal i antihormonel behandling med Fulvestrant. Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.
 

Hvad er Fulvestrant?

Fulvestrant er et antihormon, som forhindrer østrogen i at stimulere brystkræftcellerne i din krop til at vokse. Selvom du er i eller over overgangsalderen, danne du fortsat en vis mængde østrogen i kroppen.
Før overgangsalderen dannes østrogen primært i æggestokkene, og efter overgangsalderen dannes det overvejende i fedtvæv.
 

Hvordan gives behandlingen?

Fulvestrant gives som to indsprøjtninger, én i hver balle. Indsprøjtningerne gives langsomt i en muskel og over flere minutter. Sygeplejersken vil give dig indsprøjtningerne én gang om måneden. Den første måned dog også efter 14 dage.
 

Bivirkninger ved Fulvestrant

Fulvestrant kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Mest almindelige bivirkninger er:

  •   Irritation ved indstikstedet
  •   Kvalme
  •   Træthed
  •   Hovedpine
  •   Hedeture  
  •   Udslæt
     

Har du spørgsmål?

Ved tvivlsspørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden