Gå til hovedindhold

Exemestan

I denne patientinformation kan patienter og pårørende læse om antihormonel behandling med Exemestan. Pårørende kan med fordel læse om de forskellige bivirkninger og hvordan disse skal håndteres.

Information til patienter der skal i behandling med Exemestane

Vi håber, at denne information kan give dig svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, når du skal i antihomonel behandling med Exemestane. Informationen er et supplement til vores mundtlige information om behandling. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen for bedre at kunne støtte og vejlede dig i dine overvejelser.

Hvorfor behandle med Exemestane?

Exemestane anvendes til at bremse eller forebygge vækst af kræftceller. Stoffet anvendes derfor både som forebyggende behandling efter operation, kemoterapi eller stråler og som kræftbehandling i andre faser af kræftsygdommen.

Homonfølsom brystkræft

Den type brystkræft, som behandles med Exemestane, kaldes homonfølsom brystkræft. De betyder, at brystkræften vokser bedst, når det kvindelige kønshomon østrogen er til stede. Det afgøres ved undersøgelse af kræftknuden, om den er homonfølsom.

Sådan virker Exemestane

Efter overgangsalderen danner kroppen stadig østrogen ud fra et forstadium kaldet androgen. Androgen dannes i binyrerne, og det omdannes efterfølgende til østrogen i muskel- og fedtvæv af enzymet aromastase.
Da risikoen for vækst af eventuelle brystkræftceller stiger ved tilstedeværelsen af østrogen, skal østrogenproduktionen hæmmes. Det gøres ved at blokere for aromastaseenzymets aktivitet med Exemestane.
Ved hæmning af østrogen sker der et stop af kræftcellevæksten. Samtidig går cellerne til grunde uden tilstædeværelsen af østrogen.

Daglig brug af Exemestane.

Den anbefalede dosis af Exemestane er 25 mg én gang dagligt, efter et måltid og det anbefales at Exemestane tages på ca. samme tidspunkt hver dag. Hvis du glemmer en tablet, skal denne blot springes over og behandlingen fortsættes herefter med en tablet dagligt. Tabletterne opbevares ved stuetemperatur, dog ikke over 30 grader C.

Birvirkninger ved Exemestane.

Bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med Exemestane, er oftest milde til moderate og kan sammenlignes med symptomer fra overgangsalderen.

Relativ mange får:

  • Hede- og svedeture
  • Muskel- og ledsmerter
  • Ændret appetit (madlede)
  • Vægtøgning
  • Humørændringer
  • Tørre slimhinder
  • Søvnbesvær
  • Hovedpine
  • Træthed

Kun få får:

  • Hævelser/væskeansamlinger
  • Afkalkning af knoglerne
  • Kvalme
  • Hårtab
  • Svimmelhed
     

Håndtering af bivirkninger

Hvis bivirkningerne er uudholdelige eller længerevarende, skal du kontakte personalet på afdelingen for yderligere vejledning. I de følgende afsnit vil det blive gennemgået, hvad du selv kan gøre for at mindske generne af eventuelle bivirkninger.

Hede- og svedeture

Der kan opstå hede- og svedeture, når Exemestranebehandlingen startes. Det ændrer sig oftest, når kroppen har vænnet sig til medicinen.

Håndtering:

  • Ved hyppige hede- og svedeture om natten, kan Exemestane tages før sengetid.
  • Forstyrrer nattesved din nattesøvn, kan du tage Exemestane om morgenen.
  • Begrænsning af alkohol, krydret mad og kaffe kan gavne.
  • Akupunktur har vist sig i mange tilfælde at have en god virkning på hede- og svedeture (kontakt personalet på afdelingen ved yderligere information)
  • Anvend ikke naturpræparater mod hedeture, da de som oftest indeholder planteøstrogen, som kan være skadeligt for din kræftbehandling.

Muskel- og ledsmerter

Ledsmerter kan opstå dage til månder efter behandlingsstart. Oftest opstår symptomerne i fingre og hænder og specielt i hofte og knæ. Især om morgenen kan disse smerter være til stede.

Håndtering

  • Ved minde smerter: motion, evt vægttab ved overvægt.
  • Ved moderate til svære smerter: smertestillende medicin.

Ændret appetit/vægtøgning

Øget appetit og tendens til vægtøgning kan for nogle kvinder være et problem, idet det skaber risiko for overvægt.

Håndtering

  • Øget fokus på sammenhængen mellem kost og motion.

Hævelser og væskeansamlinger

Hævelser af hænder og fødder kan opstå, hvis kroppen optager ekstra væske.

Håndtering

  • Sid med benene oppe, når du har mulighed for det.
  • Brug en let støttestrømpe.
  • Lav venepumpe-øvelser

Tørre slimhinder

Tørre slimhinder er et kendt fænomen i forbindelse med overgangsalderen på grund af nedsat østrogenniveau. Derfor vil det også ofte ses, når man får antiøstrogen-behandling. Især slimhinden i skede og urinrør kan blive påvirket. Det kan medføre kløe, svie, smerter og ubehag ved samleje, tendens til urinvejsinfektioner.

Håndtering

  • Brug mild, uparfumeret sæbe med lav pH.
  • Anvend silikonebaseret glidecreme ved samleje.
  • Smør slimhinden i genitalområdet med mandelolie eller lignende.
  • Anvend evt. Replens, Repadina vagitorier eller lignende til at genopbygge slimhinden i skeden.
  • Ved manglende effekt heraf eller ved gentagne urinvejsinfektioner, tal med din læge/gynækolog om behandling med lokal østrogenbehandling.

Humørsvingninger

Nogle kvinder får et påvirket humør som følge af behandlingen. Det kan vise sig som øget træthed/mindre overskud eller tendens til tristhed. Andre mærker ingen forskel.

Håndtering

  • Motion hjælper på tristhed.
  • Tal med din læge, hvis problemet bliver stort.

Afkalkning af Knoglerne

Efter overgangsalderen sker der en afkalkning af knoglerne. Exemestane kan yderligere øge denne afkalkning, hvorfor det anbefales, at du tager tilskud af kalk og D-vitamin. Vores anbefalinger er Unikalk, som fås på apoteket eller i Matas. Styrken afhænger af dit daglige indtag af mælkeprodukter.

Kvalme

Kvalme kan opstå, når du starter behandling med Exemestane. Det ændrer sig oftest, når kroppen har vænnet sig til medicinen.

Håndtering

  • Tag medicinen før sengetid.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, opfordrer vi vi dig til at skrive dem ned og tale med personalet på afdelingen om dem næste gang, du kommer til behandling. Det er vigtigt, at du kommer til behandling. Det er vigtigt, at du ikke bekymrer dig unødigt.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden