Gå til hovedindhold

Erbitux - Instruks om hud- og slimhindereaktioner

Denne patientinformation indeholder instrukser til hudpleje af fx krop og ansigt, hænder, fødder og hår på baggrund af behandling med Erbitux.

Hudpleje krop og ansigt

  • Krop og ansigt vaskes dagligt med lunkent vand og uparfumeret sæbe.
  • Kroppen smøres med Ceridal lipolotion.
  • Ansigt smøres med Ceridal facecream. 
  • Ved brug af makeup, undgå produkter med parfume og alkohol der kan udtørre huden.
  • Undgå direkte solbadning, dette kan give pigmentforandringer. Ved ophold i solen bruges solcreme faktor 20 eller derover.
  • Brug hat med skygge. 
  • Undgå stramtsiddende tøj.

Hudpleje hænder

  • God håndhygiejne anbefales. 
  • Skån hænder ved alt vådt arbejde, brug gummihandsker med bomuldshandsker under. 
  • Smør jævnligt med fed hudcreme, f.eks. Ceridal lipogel.

Hudpleje fødder

  • Smør med fed hudcreme, feks. Ceridal lipogel. 
  • Brug rummeligt fodtøj f.eks. sandaler.

Pleje af hår og hovedbund, samt øjenvipper 

  • Håret vaskes med shampoo ”Head and shoulders” der indeholder et antiseptikum der har virkning på svampe og bakterier. 
  • Ved tør og skællende hovedbund kan Ceridal lipolotion eller badeolie masseres ind i hovedbunden. 
  • Øjenvipper kan øges i vækst og krølle, kan klippes f.eks.hos frisør eller kosmetolog.

Hudprodukter 

  • I stedet for Ceridal produkterne, kan udmærket anvendes andre fede, uparfumerede cremer som Decubal, Locobase eller andet.

Hududslæt. 

  • Ved rødme/ eksem, kan behandles med Elidel creme 1% x 2 dagligt (immunsuppressivt og antiinflamatorisk middel til lokal anvendelse).

Hænder/fødder

  • Ved fissurer kan anvendes Compeed plaster. 
  • Ved sår kan anvendes flydende plaster. 
  • Undgå at tage fodbad pga. risiko for infektion. 
  • Ved meget tørhed eller revner i huden, anvendes Atrac-Tain.

Hudkløe 

  • Antihistamin Tbl. Cetirizin 10 mg x 1 dagligt. 
  • Sederende antihistamin ved sovetid f.eks. Tbl. Atarex 25 mg. 
  • Smerte-og kløestillende gel, Xylocain 2 %.

Negleproblemer 

Våd reaktion i neglerand:

  • Salve Kenalog Comp med Mycostatin(glukokortikoid creme med antibakteriel effekt) i max 14 dage, smøres f.eks. hver aften med et plaster udover. 

Våd reaktion med infektionstegn: 

  • Pause eller reduktion med Erbitux.  Evt. podning.  Tbl. Diclocil 500 mg x 4 i 10 dage.  Evt. henvisning til fodterapeut mhp. bøjlebehandling. 

Hypergranulation i neglerande: 

  • Henvisning til dermatolog mhp. lapisbehandling bør overvejes.

Næse problemer

  • Tørre slimhinder smøres med fed creme på vatpind. 
  • Ved sår/ulceration kan der podes. 
  • Ved infektion, smøres ved hjælp af en vatpind med Bactroban Nasal x 2 dagligt i 10 dage.

Øjenproblemer 

  • Undgå at bruge kontaktlinser. 
  • Tørre øjenomgivelser, smøres med fed uparfumeret creme, f.eks. Ceridal lipogel.
  • Tørre slimhinder dryppes med viskøse øjendråber. 
  • Ved infektionstegn(rødme, smerter, pus) behandles med kloramfenikol, fucitalmic eller andet. 
  • Evt. øjendråber med antihistamin.

Slimhinder vagina 

  • Fugtbevarende gel/glidecreme feks.Replens. 
  • Hormonstikpiller, f.eks Vagifem kan ordineres af lægen.

Mundproblemer 

  • Klorhexidin mundskyl (blister). 
  • Multi Oral gel (små rifter og blister). 
  • Diflucan (svamp). 
  • Aftamed spray (helende og smertestillende). 
  • Lidokain Viskøs (smertestillende).
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden