Gå til hovedindhold

EEG undersøgelse

Information om EEG undersøgelse og forberedelse hertil.

Kære forældre

Jeres barn skal have foretaget en eeg-undersøgelse, som er en måling af den elektriske aktivitet i hjernen.

Man måler dette ved at sætte 21 små elektroder i håret, evt. ved hjælp af en hætte. Det er vigtigt, at jeres barn har nyvasket hår, for at opnå det bedste undersøgelsesresultat. Der er forskel på hjernens aktivitet når man sover og når man er vågen.

Derfor vil vi gerne have, at dit barn falder i søvn under undersøgelsen.

På undersøgelsesdagen

Jeres barn må spise, som det plejer.

For at kunne falde i søvn under eeg-undersøgelsen må dit barn ikke have sovet for længe.

Hvis jeres barn er 2-4 år skal han/hun vækkes kl. 05.
Hvis jeres barn er 4-16 år må han/hun sove mellem kl. 23-05.

Det er en god ide, at have bamse, sut og sutteflaske med alt efter jeres barns alder.

Husk at tage vanlige medicin.

Undersøgelsen varer ca. 1 time.

Svar på eeg-undersøgelsen

Vi kan ikke give jer resultatet af undersøgelsen med det samme. Svaret foreligger ca. 7 dage efter undersøgelsen hos den henvisende læge eller afdeling.

Eeg-undersøgelsen foregår i Eeg-laboratoriet 0623, indgang 06, plan 2, hvor I bedes møde direkte op. Tidspunktet for undersøgelsen er noteret i vedlagte indkaldelsesbrev.

Hvis du bliver forhindret i at møde denne dag, bedes du kontakte Børne- og ungeambulatoriet. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden