Vi håber, at denne information kan give dig og dine pårørende svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, når du skal i behandling med de kemoterapeutiske stoffer Carboplatjn og Gemcitabin.
Kræft kan i nogle tilfælde behandles med de kemoterapeutiske stoffer Carboplatin og Gemcitabin.
Behandlingen kan holde sygdommen i ro eller få den til at svinde helt eller delvist i en kortere eller længere periode.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ambulant. Ved det ambulante besøg lægges et drop og du får Carboplatin og Gemcitabin i en blodåre. Behandlingen tager ca. to timer.
Én behandling foregår over 3 uger og kaldes én serie. Behandlingen med Carboplatin gives hver 3.uge. Behandlingen med Gemcitabin gives én gang om ugen i 2 uger, derefter holder du én uges pause.
Behandlingen gives så længe den tåles. Du vil få foretaget en CT-scanning efter hver 3 serie, så vi kan vurdere hvordan kemoterapien påvirker kræftsygdommen.
Samtale med læge og sygeplejerske.
Hver gang du kommer til kemoterapi, taler du med en læge og/eller en sygeplejerske. Du vil her have lejlighed til at drøfte eventuelle problemer i forbindelse med dig sygdom og behandling.
Blodprøver
Du skal have taget blodprøver før hver behandlingsserie, senest 1 time før konsultationen hos lægen. Du kan også aftale tid til blodprøvetagning hos din egen læge eller på dit lokale sygehus/ sundhedscenter dagen før behandlingen
Hvilke bivirkninger har behandlingen?
Kemoterapi påvirker overvejende kræftceller, men også kroppens raske celler. Som al anden medicin kan Carboplatin og Gemcitabin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det varierer fra patient til patient, hvilke bivirkninger man får ved behandling med kemoterapi. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin eller ved at nedsætte din dosis af kemoterapi. Det er vigtigt, at du taler med din læge og sygeplejerske om, hvordan du har haft det i perioderne mellem behandlingerne.
I det følgende finder du de hyppigst forekommende bivirkninger i forbindelse med behandlingen med Carboplatin og Gemcitabin. At de er nævnt i denne information betyder ikke, at alle får dem. Omvendt kan der forekomme andre bivirkninger for den enkelte patient end nævnt i denne information.
Blodmangel, infektion og blødning
Da kemoterapi kan påvirke produktionen af blodlegemer i knoglemarven, kan kroppens produktion af hvide og røde blodlegemer samt blodplader blive nedsat.
- De hvide blodlegemer er kroppens eget forsvar mod infektioner. De kan blive påvirket, så du i nogle dage kan have for få hvide blodlegemer. I de dage kan du lettere få en infektion. Infektionen kan vise sig ved kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste, synkesmerter og influenza symptomer.
- For få røde blodlegemer kan betyde blodmangel. Blodmangel kan vise sig ved træthed, svimmelhed, hovedpine, åndenød eller hjertebanken. Såfremt du får blodmangel, vil du i nogle tilfælde blive tilbudt en blodtransfusion.
- For få blodplader kan for eksempel vise sig som blødning fra tandkød eller næset blå mærker eller små røde pletter i huden.
Feber
Ved feber over 38,5 grader eller blødning, der ikke stopper af sig selv, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen, da det kan være nødvendigt at behandle bivirkningerne, eventuelt under indlæggelse.
Det første døgn efter Gemcitabin-behandlingen kan du få feber op til 39 grader. Hvis du får feber i det første døgn, må du gerne tage 2 stk paracetamol tabletter (smertestillende og feberneedsættende medicin).
Hvis du fortsat har feber det næste døgn, skal du kontakte afdelingen.
Træthed
Det er meget almindeligt at blive træt og få følelsen af manglende energi. Trætheden kan både skyldes din kræftsygdom og behandlingen med Carboplatin og Gemcitabin.
Du kan tale med lægen og sygeplejersken om din træthed, ligesom du i ambulatoriet kan få udleveret en pjece om, hvad du selv kan gøre, hvis du er træt.
Kvalme og opkastning
Kvalme og opkastning kan forekomme i forbindelse med behandlingen og kan forebygges ved hjælp af kvalmestillende tabletter, som sygeplejersken i ambulatoriet udleverer til dig. De skal tages I time før behandlingen med Carboplatin kan begynde.
Du får desuden udleveret kvalmestillende medicin, som du kan tage hjemme efter behov.
Du skal fortælle lægen og sygeplejersken, hvis du på trods af den kvalmestillende medicin alligevel har kvalme eller kaster op.
Irritation af slimhinderne
Slimhinderne i dine øjne, mund, mave og tarm kan blive irriterede. Dette kan vise sig som svie, ømhed, små sår, mundsvamp, mavesmerter og diarré. Disse gener kan afhjælpes med medicin.
Diarré eller forstoppelse
Behandlingen kan påvirke slimhinderne i fordøjelsessystemet, hvilket kan give enten diarré eller forstoppelse. Diarré er hyppig, løs eller vandig afføring flere gange i løbet af et døgn, ofte fulgt af luft i maven og mavekramper.
Forstoppelse er hård afføring, som er vanskelig at komme af med eller som kommer med flere dages mellemrum. Begge tilstande kan afhjælpes med håndløbsmedicin.
Påvirkning af nervesystemet
I sjældne tilfælde kan der opstå prikken og stikken i hænder og fødder, og du kan få fornemmelse af svaghed i musklerne. Disse gener forsvinder oftest indenfor det første år efter behandlingens ophør.
Væskeophobning
Behandlingen kan føre til væskeophobning i kroppen. Dette kan medføre at du får hævede ankler, vægtøgning og eventuelt bliver mere forpustet. Disse gener kan behandles med vanddrivende medicin.
Samliv og seksualitet
Det er muligt, at din lyst til seksuelt samvær kan blive nedsat. Dette kan skyldes, at du er i en både fysisk og psykist belastet situation. Der udskilles kun ubetydelige mængder kemoterapi gennem skedens slimhinder og gennem sæd.
Forholdsregler
Du kan omgås din familie og venner som vanligt. Dog skal du være opmærksom på at have en god personlig hygiejne (se afdelingens generelle pjece om kemoterapi).
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, opfordrer vi dig til at skrive dem ned og tale med personalet om dem næste gang, du kommer til behandling. Det er vigtigt at du ikke bekymrer dig unødigt.
Ved tvivlsspørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.