Gå til hovedindhold

Børneorm

Information og behandling af børneorm.

Børneorm er en ca. 1 cm lang hvid om, og den kan ofte ses liggende på afføringen.

Hvordan får man børneorm?

Børneorm smitter ved kontakt med andre mennesker, fra støv, legetøj eller fra leg i sandkasser der er forurenet med ormeæg. Barnet får ormeæg på fingrene og putter fingrene i munden, hvorved æggene kommer ned i maven, hvor de udvikles til voksne orm.

Hvilke symptomer er der ved børneorm?

Børneorm forårsager kløe ved endetarmsåbningen, fordi hunormen, især om natten, når der er varmt under dynen, vandrer gennem tarmen og lægger sine æg omkring endetarmsåbningen. Barnet sover derfor uroligt, vågner nogle gange og er irritabelt og grædende. Hos piger kan ses vaginalt udflåd, da ormen kan kravle ind i vagina. I enkle tilfælde kan mavesmerter være det eneste symptom.

Hvordan opdages børneorm?

Nogle gange ses børneormene omkring endetarmen eller på afføringen. Ormene ses som ca. 1 cm hvide tråde, som bevæger sig. Såfremt man har mistanke om, at barnet har børneorm, kan der tages et analaftryk

Analaftryk

Hvornår tages prøven: Prøves tages om morgenen når barnet lige er vågnet og endnu ikke har været på toilettet

Hvordan tages aftrykket?

Der skal bruges et objektglas, klar tape, og en træspatel.
Træspatlen beklædt med den klare tape, (med klæbesiden udad), trykkes mod endetarmsåbningen, således at evt. æg klæbes på tapen. Tapen placeres på objektglasset med aftrykket midt på glasset og overskydende tape klippes af, så det ikke når ud over objektglassets kanter. Objektglasset placeres i det medfølgende forsendelsesetui. Prøven sendes til mikrobiologisk afdeling i den medfølgende konvolut. Hvis mistanken til børneorm er stor skal der foreligge 3 negative svar før børneorm kan udelukkes.

Hygiejne

Det er nødvendigt med god hygiejne, især efter toiletbesøg, om morgenen når barnet lige er vågnet og inden måltiderne. Det er en god ide, at give barnet et brusebad om morgenen, så eventuelle æg kan blive skyllet væk. Ormeæg kan overleve et par uger uden for menneskekroppen, i f.eks. sengetøj, legetøj og støv. Sengetøj bør skiftes ofte, og der bør støvsuges grundigt, både i og udenfor sengen. Legetøj bør vaskes i varmt sæbevand.

Behandling

Når børneorm er påvist behandles med medicinsk ormemiddel. Alle i husstanden skal behandles samme dag for at undgå gentagen smitte og behandlingen skal gentages 2 x yderligere med 2 ugers mellemrum.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden