Gå til hovedindhold

Behandling med teriparatid-tjekliste

Oplysnings- og tjekliste, som består af 13 punkter, som dækker tilskud, recept, kanyleboks samt hvornår på dagen injektionen skal tages

Oplysnings- og tjekliste til patienten

  1. Recept skal være udfærdiget af læge. Recepten gælder til alle 24 måneder. Køb én pen ad gangen.
  2. Kanyleboks købes på apoteket.
  3. Der skal gå minimum 8 timer mellem hver injektion.
  4. Der skal gå minimum 16 timer fra sidste injektion til blodprøvetagning. Dette gælder for alle blodprøvekontroller, som Endokrinologisk Ambulatorium beder dig om under hele behandlingsforløbet.
  5. Èn pen eller ampul holder til behandling i 28 dage.
  6. Bestil en ny pen/ampul på apoteket ca. 1 uge før den skal hentes, da ikke alle apoteker har medicinen på lager.
  7. Pennen/ampullen skal opbevares i køleskab (2-8 grader). Ved transport skal pennen/ampullen opbevares i køletasken, hvor fryseelementerne holder pennen/ampullen kold i 36 timer. Fryseelementerne skal opbevares i fryseren når de ikke bruges.Pennen/ampullen skal altid opbevares på køl. Pennen skal kasseres, hvis indholdsstoffet har været under 2 grader eller over 25 grader.
  8. Første blodprøvekontrol er 1 måned efter opstart af behandlingen. Blodprøven kan du få taget på et af regionens hospitalslaboratorier eller i Sundhedshuset i Helsingør. 
  9. Ved rejser til udlandet skal lægen fra Endokrinologisk Ambulatorium udfylde et ”rejsecertifikat”.
  10. Der vil være kontroller i vores afdeling efter 1, 6, 12, 18 og 24 måneders behandling.

De mest almindelige bivirkninger er: vokseværk, svimmelhed, kvalme og hovedpine; se indlægssedlen.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden