Gå til hovedindhold

Behandling med kolesterolsænkende medicin

patientinformation om behandling med og bivirkninger af kolesterolsænkende medicin

Kort om behandlingen

Diabetes er forbundet med risiko for hjerte-kar-sygdomme. Kolesterolsænkende medicin kan hjælpe med at sænke indholdet af kolesterol i blodet. Dermed nedsætter det din risiko for hjerte-kar-sygdom.

De fleste begynder deres kolesterolsænkende behandling med tabletter, som indeholder de virksomme stoffer statiner eller ezetimib. Begges egenskab er først og fremmest at sænke indholdet af LDL-kolesterol i blodet.

Kolesterol er fedtstoffer i blodbanen

Der findes tre former for kolesterol: LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider.

  • LDL er det skadelige kolesterol, som kaldes det "lede" kolesterol. Er højt indhold af LDL i blodet giver en større risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom.
  • HDL er det uskadelige kolesterol, som kaldes det "herlige" kolesterol. Et højt indhold af HDL-kolesterol i blodet nedsætter risikoen for åreforkalkning.
  • Triglycerider er en tredje slags fedt i blodet. Et højt indhold af triglycerider i blodet øger din risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

Sådan tager du kolesterolsænkende medicin

Du tager medicinen 1 gang dagligt. Det kan være om morgenen eller om aftenen før du går i seng. Det afhænger af medicintypen.

Mulige bivirkninger

Du kan opleve bivirkninger som fx:

  • kvalme
  • opkastning
  • mavesmerter
  • diarré
  • påvirkning af leverfunktionen
  • muskelsmerter
  • allergiske reaktioner
  • hududslæt
  • svimmelhed

Kontakt din læge

Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer og mener, at de er opstået i forbindelse med din kolesterolsænkende behandling, skal du kontakte din diabetesbehandler og eventuelt holde pause med medicinen.

Få mere viden

Læs mere om diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden