Gå til hovedindhold

Behandling med finerenon

patientinformation vedrørende behandling med finerenon

Kort om behandlingen

Finerenon forebygger inflammation og ardannelse i nyrerne. Behandlingen tilbydes til voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom, som har en nyrefunktion over 25 ml/min. og vedvarende udskillelse af albumin (protein) i urinen.

Undgå at spise grapefrugt eller drikke grapefrugtjuice, når du får behandling med finerenon, da det kan forhøje din kaliumværdi.

Sådan tager du finerenon

Tabletterne tages én gang om dagen. De synkes hele med et glas vand, men kan også knuses, hvis du har svært ved at synke dem. Knuser du tabletterne, kan du opslæmme dem i vand eller drysse dem på kold, blød mad.

Du skal ikke tage finerenon

Hvis du har svært nedsat leverfunktion eller Addisons sygdom, bør du ikke få behandling med finerenon.

Det kan være nødvendigt at holde pause i behandlingen, hvis du skal sættes i behandling med visse former for antibakteriel medicin.

Hvis du har glemt at tage finerenon

Har du glemt at tage din medicin, skal du tage den så snart du opdager det, men kun hvis det er den samme dag. Du må ikke tage finerenon to gange på samme dag.

Mulige bivirkninger

Almindelige bivirkninger til behandlingen er hudkløe og lavt blodtryk.

Tal med din læge, hvis du oplever bivirkninger.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden