Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn. Næsten 10% af alle skolebørn har astma. En del børn har astma uden at vide det, da deres symptomer kan være mindre tydelige.
Hvad er astma
Astma er en kronisk irritationstilstand i de små luftrør, der giver hoste, hvæ-sende, pibende og besværet vejrtrækning, da slimhinden i luftrøret hæver op. Ved astma danner lungernes slimhinde mere slim end vanligt. De muskler, der ligger omkring de små luftrør, trækker sig sammen, så luften særligt har svært ved at komme ud af lungerne ved udånding. Astma kan variere i sværhedsgrad gennem livet og kan i perioder helt forsvinde.
Astma kan blusse op, når man udsættes for noget, man ikke kan tåle. Børns lunger er særligt følsomme overfor og tåler ikke tobaksrøg. Endvidere kan pollen i luften, støv eller et husdyr udløse et astmaanfald og vedligeholde symptomer på astma. Rigtig mange børn får også tydelige symptomer eller forværring af deres astma ved luftvejsinfektioner eller fysisk anstrengelse. Børn arver i stor udstrækning anlæg for sygdommen fra deres mor og far.
Undersøgelser
Ofte vil man alene ud fra symptomerne kunne fortælle, at der er mistanke om astma. Måling af lungefunktion vil også hjælpe til at vurdere sværhedsgraden af astma sygdommen. Det kan være nødvendigt, at foretage flere undersøgelser under og efter indlæggelsen, som en del af udredningen.
Symptomer på astma
- Besvær med at trække vejret.
- Langvarig hoste, særligt aften og nat. Mere forpustet end vanligt eller end jævnaldrende, fravælger evt. sport.
- Anstrengelsesudløst lufthunger eller mavesmerter.
- Irritabilitet og dårligt humør. Indtrækninger, der ses som fordybninger ved halsen, mellem eller under ribbenene.
- Nogle børn bliver ængstelige, andre mere stille.
- Forlænget udånding.
- Skuldrene trukket op mod ørerne. Bleghed og i nogle tilfælde blåfarvning af læberne.
- Søg læge hvis
- Dit barn har tydeligt besvær med at trække vejret.
- Dit barn er blegt og medtaget
- Der ikke er virkning af den akutte astma medicin.
- Behandling
- Det er nødvendigt, at behandle astma med medicin for at dæmpe symptomerne og nedsætte risikoen for alvorlige astmaanfald og indlæggelser. Astmamedicin indåndes og virker det sted i kroppen, hvor der er brug for det. Derved får man bedst effekt og færrest mulige bivirkninger med den mindst mulige dosis.
Du kan se inhalationsteknik på pro.medicin.dk - find nederst på forsiden ”inhalationsfilm” - Turbohaler eller Optichamber med eller uden maske.
Forebyggende medicin (brun/orange) er binyrebarkhormon, der hæmmer slimhindehævelsen i luftrørene. Det skal gives dagligt i længere tid, efter aftale med læge.
God mundpleje kan forhindre den øgede tendens til svamp i munden og huller i tænderne. Skyl derfor munden og spyt ud og spis gerne herefter, for at rense munden. Behandling med høje doser af binyrebarnhormoner kan i sjældne tilfælde neddsætte barnets sluthøjde med 1-2 cm, men ubehandlet astma har en tilsvarende effekt.
Akut medicin (blå/grøn/turkis) virker afslappende på luftvejens muskler. En bivirkning til medicinen kan være indre uro, hjertebanken og huller i tænderne. Skyl derfor altid munden og spyt ud efter du har taget medicin. Når du har taget medicinen kan du også øge spytsekretionen med mad, væske eller tyggegummi for at undgå huller i tænderne.
Hos nogle er det nødvendigt, at behandlingen foregår med en kombination af forebyggende og akut medicin, såkaldt kombinationsbehandling (rød/lilla).
På grund af de nævnte bivirkninger, som mundsvamp og huller i tænderne, anbefaler vi:
- børste tænder
- tage medicin 3: skylle mund
Hvornår skal medicinen udskiftes
Der står på medicinbeholderen, hvor mange doser den indeholder. Når det lille vindue på siden af medicinen skifter til rødt eller tælleren viser 0, er den tom og skal udskiftes. Medicinen har også en udløbsdato.