Gå til hovedindhold

Allergi for æg

Der findes mange forskellige proteiner i æg, som kan give symptomer, hvis man har allergi over for æg. Nogle af proteinerne findes i blommen - andre i hviden


Dit barn har fået konstateret allergi overfor æg. 

 

Hvad er æg allergi?


Der findes mange forskellige proteiner i æg, som kan give symptomer, hvis dit barn har allergi over for æg. Nogle af proteinerne findes i blommen -
andre i hviden.
Det er individuelt, hvilke proteiner dit barn er allergisk overfor, men det har ingen praktisk betydning. Dit barn er nødt til helt at undgå æg,da det ikke er muligt, at sikre at hvide og blomme er helt adskilt.
Æggets allergifremkaldende stoffer ødelægges ikke af varme. Derfor får dit barn symptomer, uanset om æggene er kogt, stegt eller bagt.
Over halvdelen af børn med allergi over for æg, vokser fra allergien, inden de fylder 5 år.
Hvis dit barn er allergisk over for hønseæg, reagerer det ofte også på æg fra andre fugle, og kan heller ikke tåle økologiske æg.

Symptomer: 


Når dit barn spiser en fødevare, som det er overfølsomt overfor, er den første reaktion oftest kløe og evt. hævelse i mund og svælg. Senere kan der
komme symptomer fra øjne, næse, lunger, mavetarmkanal og hud.
Der kan senere opstå astma, høfeber, nældefeber eller eksem. Dit barn kan også få symptomer som kvalme, opkastning, diarré eller mavesmerter.
I sjældne tilfælde kan der opstå allergisk chok.

Vaccination:


Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) er baseret på kyllingefostre. Det er yderst sjældent, at børn med allergi over for
æg oplever en allergisk reaktion på vaccinationen. Hvis det sker, vil det typisk være en mild reaktion i form af nældefeber og kløe. De danske anbefalinger
er, at børn med æg allergi bør MFR-vaccineres på et børneambulatorium.

Behandling:


Der findes ikke nogen medicinsk behandling, der kan helbrede allergi over for æg, men dit barn har stor chance for at vokse sig fra det. Hvis kosten er uden æg, så vil symptomerne forsvinde efter kort tid.

Kost uden æg:


Det er vigtigt at læse varedeklarationen på fødevaren.
Æg kan være angivet under forskellige navne på varedeklerationen f.eks Lecitin (E322), Lysozym (E1105), tøræg eller æg protein.

Hverdagstips:


Omgivelserne bør vide, at dit barn ikke kan tåle æg, heller ikke ”bare i små mængder”. Is eller kage uden æg er godt at have i reserve i hjemmet,
så dit barn altid kan deltage i festligheder og ikke føle sig anderledes.

Hvor søger du mere viden:


www.Astma – allergi.dk , www.foedevareallergi.dk, www.fdir.dk eller www.sundhed.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden