Gå til hovedindhold

Adrenalinpen

Adrenalinpen skal anvendes ved allergisk reaktion efter de anvisninger som lægen har givet.

Hvad er en adrenalin pen

Adrenalin er en automatisk engangsinjektionssprøjte, som indeholder adrenalin. Den findes i 2 styrker:
150 mikrogram til børn under 30 kg
300 mikrogram til børn over 30 kg.

Adrenalin pen skal benyttes, hvis følgende symptomer opstår akut:

  • Kløe i svælg, mundhule, fodsåler, håndflader, håret, ørerne og på kroppen
  • Rødmen, hævelser på læber, hals, tunge, hænder og fødder
  • Åndenød
  • Kvalme, opkastning, mavekramper

Hvordan skal adrenalin pen anvendes

Kan anvendes selvom du har bukser på. Skal altid gives i låret. Du skal anvende den hånd, du behersker bedst (f.eks den du skriver med)

  1. Tommelfingeren skal være nærmest pennens endeprop
  2. Hånden skal knyttes omkring pennen
  3. Den sorte spids skal vende nedad
  4. Træk endeproppen  af med modsatte hånd,pennen er nu aktiveret.
  5. Pres den sorte spids fast ind mod ydersiden af låret (med en vinkel på 90 grader) , til du hører et ”klik”. Nålen går fint igennem almindeligt tøj.
  6. Hold den sorte spids mod låret og tæl langsomt til 10. Fjern den derefter.   Den sorte spids forlænges og skjuler nålen
  7.  Træk pennen ud af låret, og masser injektionsstedet i 10 sek.
  8.  Kasser pennen efter brug på nærmeste apotek, eller skadestue     afleveres pennen.
  9. Ved manglende effekt efter 5 min skal nr. 2 adrenalin pen anvendes, og ovenstående procedure gentages.
  10. Du skal straks søge lægehjælp efter brug af din adrenalin pen, også selvom den har hjulpet.
  11. Behandlingen kan suppleres med:

Tabl. Prednison (25 mg ved vægt under 25 kg, 50 mg ved vægt over 25 kg). Lægen udarbejder recept og tabletterne kan hentes på apoteket.
Tabl. Antihistamin (10 mg ved urticaria og 10-20 mg ved svær urticaria og slimhindereaktion). Præparatet kan købes i håndkøb.

Vigtigt: Der må ikke leges med en adrenalin pen. Obs. hvis du ved et uheld er kommet til at fjerne endeproppen på pennen, skal du sætte den  på igen og tjekke, at kanylen ikke er udløst.

Bivirkninger efter brug af adrenalin pen Følgende bivirkninger kan ses efter brug af pennen: hjertebanken, svedeture, kvalme, opkastninger, vejrtrækningsproblemer, bleghed, svimmelhed, mathed, rystelser, hovedpine, frygt, nervøsitet, ængstelse.

Opbevaring af adrenalin pen Pennen opbevares ved stuetemperatur. Må ikke opbevares i køleskab, da der er risiko for at pennen ikke udløses. Følg i øvrigt anvisningen på indlægssedlen.

Ruden i pennen kontrolleres regelmæssigt Skifter væsken udseende, bør pennen ikke anvendes. Skift pennen hvis væsken er brunlig/rødlig eller har dannet bundfald

En frisk Jext adrenalin pen syner klar, og farveløs Udløbsdatoen skal overholdes, og pennen udskiftes inden udløbsdatoen. Holdbarhed er 24 måneder fra produktionsdato.
Du har mulighed for at hente den gratis App, Jext Adrenalin, til Smartphone i App Store. 
 

 

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden