Børn der er født før uge 37, har lave depoter af vitaminer og jern ved fødslen. Derfor har de et ekstra vitamin- og jernbehov. Nedenfor kan du læse Sundhedsstyrelsens retningslinier for vitamin- og jerntilskud til børn født før uge 37.
D-VITAMIN
D-vitamin dråber 400 IE/ 5 dråber.
Opstart:
Fra 2. uge.
Daglig dosis:
5 dråber dagligt.
Ved modermælkserstatning:
Spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud.
JERNTILSKUD
Opstart:
Fra 6. uge.
Daglig dosis:
8 mg/dagligt, se antal dråber på pakning.
Ved modermælkserstatning:
Ved fuld modermælkserstatning halveres jerntilskud.