Velkommen til Endokrinologisk Am- bulatorium H0652

Her kan patienter med læse om overgangen til voksenambulatoriet. Patientinformationen indeholder praktiske oplysninger, så som mødetider, besøg og åbningstider.

Her kan du og dine pårørende finde oplysninger og svar på praktiske spørgsmål i forbindelse med din overgang til voksendiabetesambulatoriet.

Endokrinologisk Ambulatorium varetager behandlingen af endokrinologiske patienter, dvs. patienter med sukkersyge, knogleskørhed, stofskifte- og hypofysesygdomme.

Ambulatoriet ligger ved indgang 06 på plan 5. Hvis du kommer hertil i bil, anbefaler vi, at du kommer i god tid, da det kan være svært at finde en parkeringsplads.

BESØG OG MØDETIDER

Når du møder i ambulatoriet, skal du scanne dit sundhedskort.

Ved besøget vil du møde din fremtidige læge og sygeplejerske. Vi vil tale om din diabetes, og det vil være en god ide at tænke over, hvor du har mest brug for vores hjælp. Vi vil desuden fortælle om vores tilbud og tale om, hvordan du får mest muligt ud af at komme hos os. Endelig vil vi sammen lægge en plan for den videre behandling.

Dine forældre (eller en anden pårørende) er velkomne til at deltage - det er helt op til dig.

For at sikre, at du får den bedst mulige start hos os, er det vigtigt at du kommer til dette møde. Vi har desværre ikke mulighed for at flytte tiden.

Hvis du er forhindret i at møde, bedes du ringe til sekretærerne på nedenstående telefonnummer og melde afbud. Du vil så blive tilbudt en kontroltid i vores almindelige dagambulatorium.

PERSONALET

Personalet i ambulatoriet består af læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Der er ligeledes tilknyttet en fodterapeut og en diætist.

EGEN LÆGE

Din egen læge bliver orienteret om dit behandlingsforløb i ambulatoriet, medmindre du oplyser, at du ikke ønsker dette.

 

 

Redaktør