FORORD 

I denne pjece kan du læse om dét, at være på "TidligtHjemmeOphold" (THO).
Pjecens indhold er et supplement til den mundtlige vejledning I får i afdelingen, medens vi sammen forbereder det "Tidlige HjemmeOphold". 

Sidst i pjecen står der lidt om fremtiden for jer og jeres barns udvikling.

Venlig hilsen 

THO sygeplejersken i afdeling B1541

Pjecen er udviklet af Neonatalafdelingen, Rigshospitalet 1998, revideret 2000
Justeret til Neonatalklinikken, Hvidovre hospital, 2005
Justeret til Neonatalklinikken, Nordsjællands Hospital, 2021 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

HJEMMELIVET
Temperaturregulering
Kan vores barn holde varmen der hjemme? 
Må vores barn komme ud? 
Skal vi kontrollere barnets temperatur?
Må vores barn komme i kontakt med andre? 
Hvad med større søskende? 
Hvad med hygiejne? 
Hvordan må barnet ligge? 

Hvis én i familien bliver syg?
Hvordan transportere vi vores barn?
Hvordan observerer vi vores barn?

MAD TIL DET FOR TIDLIGT FØDTE BARN
Hvordan skal vores barn spise, når vi kommer hjem?
Hvordan skal spisesituationen være?
Hvordan ved vi, om vores barn får nok at spise?
Udmalkning, rengøring og opbevaring af mælken
Holdbarheden af den udmalede mælk er
Rensning af flasker og sutter
Hvis jeg ikke har mælk nok?
Skal mit barn have vitaminer og jern?
Køb af vitaminer

FREMTIDEN
Hvordan udvikler vores barn sig?
Hvornår må vores barn vaccineres?
Skal vores barn komme til ambulant kontrol?
Efterreaktioner hos forældrene

Kontakt til andre, der har fået et for tidligt født barn
Links

HJEMMELIVET

Temperaturregulering
Kan vores barn holde varmen derhjemme?
Ja, det kan det. Men når I kommer hjem, vil det stadigvæk være så lille, at det nemt kommer til at fryse.
Hvis jeres barn bliver for koldt, vil det ikke føle sig veltilpas og det vil bruge for meget energi på at holde sig varmt, frem for at bruge energien på at spise og tage på i vægt. 

I det følgende afsnit vil vi give jer nogle råd om, hvad I kan gøre for at holde barnet varmt.

Værelset:
Rummene, som jeres barn opholder sig i, skal måske være noget varmere, end I er vant til.

Vi foreslår:
• At rumtemperaturen er ca. 22 grader.
• At I undgår træk.
• At vuggen/sengen er placeret væk fra ydervægge og vinduer.
• At barnet ikke er i værelset, når der luftes ud.
• At puslepladsen placeres væk fra vinduet.

Badning:
Et forholdsvis hurtigt bad et par gange om ugen vil i begyndelsen være nok. Det er ikke nødvendigt med hverken olie eller sæbe i vandet.

Vi foreslår:
• At baderummet er opvarmet godt.
• At I undgår træk.
• At I bruger opvarmede håndklæder.
• At I svøber jeres barn hurtigt efter badet - også hovedet.
• At I hurtigt giver jeres barn tøj på.

Påklædning:
I forhold til jeres barns påklædning skal I hele tiden tænke på, at jeres barn skal klædes på i forhold til omgivelsernes temperatur.
Jeres barn kan godt blive for varmt, og kan risikere at blive sløvt og derfor miste interessen for at spise.

Vi foreslår:
• At tøjet er tætsiddende og sammenhængende.
• At tøjet ikke er af kunststof.
• At I evt. giver barnet en ulden trøje på.
• At I undgår at barnet har bare arme og bare fødder.
• At I evt. giver barnet en hue på (der er et stort varmetab fra hovedet)
• At I anvender uldent undertøj i vintermånederne.

Må vores barn komme ud?
Hvis jeres barn vejer mindre end 2 kg, bør I ikke tage det ud i barnevogn, da det er tvivlsomt om barnet kan holde temperaturen ude i barnevogn - slet ikke i de kolde vintermåneder.
Vær også opmærksom på fugt og blæst, som afkøler jeres barn.
Når jeres barn skal ud i barnevogn bør I starte med korte perioder op til cirka 30 minutter afhængigt af vejret.
Børn der vejer mindre end 2,5 kg og/eller børn, der er før fødselstermin, bør ikke sove ude.

Skal vi kontrollere barnets temperatur?
Rutinemæssig temperaturtagning er ikke nødvendig.
I kan få en fornemmelse af jeres barns temperatur ved at føle i nakken og på maven. Hænder og fødder kan nogle gange føles kølige, uden at barnet er koldt.
Barnet må ikke føles kold opad arme og ben.
Er du i tvivl, så mål temperaturen en enkelt gang, for at se om dit barn er passende klædt på til de nye omgivelser.
Hvis maven eller nakken føles kold ved berøring, check da jeres barns temperatur.
Normal temperatur er 36,8 - 37,2 rektalt. Hvis temperaturen er lavere end 36,0 eller højere end 37,8 kontakt da afdelingen.

Må vores barn komme i kontakt med andre?
Barnet skal have ro til at gro. I kan sagtens have besøg af venner og familie i det omfang, I magter det,
men det er vigtigt at I sikrer jer, at ingen er syge eller forkølede. Jeres lille barn er anderledes end børn født til tiden.
• Barnet er særligt følsomt over for sansepåvirkninger
• Barnet har vanskeligt ved at regulere sine reaktioner
• Barnet har mindre evne til at bearbejde informationer
• Barnet bliver nemmere stresset og overbelastet.
• Barnets immunforsvar er endnu ikke fuldt udviklet.
Beskyt jeres barn mod for mange påvirkninger og forsøg at holde hjemmets rytme fast og rolig.
Begræns besøg af andre småbørn, da risikoen for smitte er stor blandt børn. Jeres lille barn er mere udsat end andre nyfødte. Deltag ikke i større fester eller arrangementer, hvor I ikke kan være sikre på at undgå eventuel smitte.
I kan tage barnet med på besøg, men undgå bus og tog. Med hensyn til transport i barnevogn, se afsnittet om barnets temperatur. Tænk også på, om forholdene hos dem I besøger passer til jeres lille barn.

Vi vil fraråde jer at tage jeres lille barn med ved afhentning af større søskende i dagpleje/institution, samt ved indkøb på grund af smittefare. Er det nødvendigt at tage barnet med, lad det blive i barnevognen hvor det er beskyttet.

Man kan nemt komme til at føle sig isoleret i hverdagen med et lille sart barn, især hvis man går alene det meste af dagen. Det kan derfor være en god ide, at inddrage nogen, der kan varetage plejen af barnet i nogle timer, så I kan holde lidt fri.

Hvad med de større søskende?
Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at de bliver inddraget i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang I magter, og de har lyst. Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømt, da forældrene har været meget fraværende pga. den lange indlæggelse. Så nu hvor
familien er samlet igen, kan de større børn have brug for lidt ekstra  opmærk-somhed.

Hvad med hygiejne?
Det er bedst at opretholde en god hygiejne i hjemmet. Det er dog ikke nødvendigt at tage de samme hensyn, som på hospitalet, da barnet er i sit eget miljø. Tabes f.eks. en ble på gulvet, kan den sagtens bruges igen.
Sørg for at have rene hænder ved kontakt med barnet. 
Undgå selv at sutte på barnets sut, men skyl den under koldtvandshanen, og kog sutterne dagligt.
Vi kan anbefale at undgå parfumeret vaskepulver og skyllemiddel specielt i barnets første leveår.
Lad de ældre børn, der kommer hjem fra institution skifte bluse og vaske hænder.

Hvordan må barnet ligge?
Barnet skal altid ligge på ryggen med hovedet drejet til siden, for at mindske risikoen for vuggedød. Det er vigtig at variere sovesiden, da barnets knogler stadig er bløde. Når barnet er vågent og under opsyn, er det en god idé med maveleje for at styrke barnets motoriske udvikling. Husk, at du aldrig må vende
ryggen til eller efterlade dit barn et sted, hvor det kan falde ned f.eks. en sofa eller et puslebord.
Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens pjece ”Forebyg Vuggedød” www.sst.dk

Hvis én i familien bliver syg?
Bliver I eller barnets søskende syge, kontakt da afdelingen.
Ved forkølelse bør man begrænse tæt kontakt med barnet og begrænse berøring af barnets ting. Her er håndhygiejne ekstra vigtig, da hænderne er en væsentlig smittevej.
 
Hvordan transporterer vi vores barn?
Bilkørsel
Ifølge færdselsloven skal børn under 3 år være fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt under transport i privatbil.
Boxette (transportvugge), babyautostol eller liftnet kan lejes i en baby-forretninger eller hos FDM.

Ved taxakørsel er det (ifølge bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler m.v. af 2006 ) tilladt at køre med barnet liggende i lift på bagsædet uden at liften er fastspændt.

Bærepose
Snuggli- eller bæreposer bør kun bruges til for tidlig fødte børn, hvis de er tætsiddende omkring barnet og støtter hoved og nakke godt. Da barnet skifter stilling, lige så tit som den der bærer det, kan barnet godt tåle at sidde i bæreposen i nogle timer ad gangen.
Men vær meget opmærksom på at barnet ikke sidder og falder sammen i posen.

Hvordan observerer vi barnet?
Husk at det altid er jer, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer omkring barnet meget vigtige.
Vær opmærksom på følgende:
• ændret adfærd
• vågenperioderne
• sløvhed
• temperatur-forhøjelse
• lav temperatur
• kolde arme og ben
• tilstoppet næse
• pus i øjnene
• gylp eller opkastning
• ondt i maven
• ændring i vandladning og afføring
Hvis nogle af jeres observationer skaber uro hos jer, så kontakt afdelingen.
Ved akut opstået sygdom skal I altid kontakte afdelingen.
Problemet kan måske ordnes over telefonen, eller også beder vi jer om at komme ind på afdelingen med barnet.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med ambulance bistand.
Ring 112 og bed om kørsel til Nordsjællands Hospital afd. B 1541.
 

MAD TIL DET FOR TIDLIGT FØDTE BARN

Hvordan skal vores barn spise, når vi kommer hjem?
I afdelingen er I allerede startet på den proces, der skal føre frem til at barnet kan klare sig uden sondemad.

Inden THO har I sammen med sygeplejerskerne lagt en plan for, hvordan jeres barn skal spise, når I kommer hjem.
Vi foreslår jer derfor:
• At I følger den madplan, der er lagt.
• At I taler med jeres THO-sygeplejerske om tilpasning/ændringer af madplanen.
• At I kontakter afdelingen, hvis I har problemer eller er i tvivl.
I kan sammen med THO sygeplejersken justere madplanen, når I kommer ind til kontrol i afdelingen.

Når barnet overgår til udelukkende at blive ammet, kan I godt forvente, at  barnet ikke tager så meget på som det har gjort, eller det kan tabe sig lidt. Begge dele er helt acceptabelt. 

Hvordan skal spisesituationen være?

Vi foreslår:
• At der ikke foregår en masse ting, som kan forstyrre måltidet
• At mor sidder godt og afslappet i en stol eller sofa
• At I evt. dæmper lyset
• At der ikke er støj og uro - skru ned eller sluk for musik og TV, og sæt mobilen på lydløs.
• At mor har noget drikkeligt indenfor rækkevidde
• At I har alt hvad I skal bruge omkring jer. 

Hvordan ved vi, om vores barn får nok at spise?

I kan lægge mærke til om:
• Jeres barn skal spise mindst 6-8 gange i døgnet
• Jeres barn tisser i 4-7 bleer i døgnet
• Jeres barn virker alment tilfreds og har vågne perioder som det plejer
• Brystet er mindre spændt efter amning.
• Jeres barn har hyppige afføringer.
Disse ting er en god målestok for, om jeres barn får nok at spise.
Hvis I er i tvivl om jeres barn får mad nok, så spørg os ved næste besøg.
Hvis det ikke kan vente, så ring!

Udmalkning, rengøring og opbevaring af mælken:

Vi foreslår:
• At du vasker hænder inden udmalkning.
• At du først malker ud efter amningen.
• At du malker ud ca. 6-8 gange i døgnet, medmindre du har aftalt andet med THO sygeplejersken
Mælken skal i køleskabet/fryseren hurtigt efter udmalkning, medmindre den skal bruges inden for de næste par timer.

Holdbarheden af den udmalkede mælk er:
• 3 døgn i køleskabet
• 6 måneder i fryseren (-18)
• 1 døgn i køleskabet for optøet mælk
• Få timer ved stuetemperatur
• Frossen mælk optøes i køleskab 

Rensning af flasker og sutter:
Udstyret vaskes med vand og sæbe og skylles grundigt. Brug en flaskerenser, som koges sammen med udstyret. Gnidning med salt kan medvirke til at fjerne mælkerester, specielt i gummimaterialer, som sutter.

Desinfektion, flere muligheder:
1: Det rengjorte udstyr koges i en gryde i 5 min. eller
2: Det rengjorte udstyr koges i en mikrobølgeovn i 5 min., udstyret er dækket af vand eller
3: Sutteflasker kan desinficeres i en opvaskemaskine uden forudgående rengøring. Hvis opvaskemaskinen kun kan skylle ved 65 gr. (private opvaskemaskiner), skal udstyret koges i en gryde i 5 min. efter opvasken i maskinen. Flaskerne placeres, så vandet kan rengøre ved at sprøjte op i hulrum og løbe fra.
Udstyret tørres herefter med et rent klæde og opbevares rent, tørt og beskyttet mod forurening.
Rent udstyr håndteres med rene, nyvaskede hænder.

Hvis jeg ikke har mælk nok?

Vi foreslår:
• At du malker ud noget oftere.
• At du prøver at få hvilet hver dag.
I øvrigt er det normalt, at mælkemængden falder i løbet af dagen. Du danner mest mælk sidst på natten og først på dagen.
Er du i tvivl, om du har mad nok til dit barn, syntes vi, du skal kontakte afdelingen.

Skal vores barn have vitaminer og jern?

Ja, vi foreslår, at du giver vitaminerne på et fast tidspunkt hver dag.
Du får medicinkort med hjem fra afdelingen om de anbefalede vitaminer.

Køb af vitaminer
Vær opmærksomme på, når I køber vitaminer, at der er forskellige mærker. Det er lidt forskelligt, hvor stor mængde barnet skal have af de forskellige mærker.
LÆS flaskens anvisning nøje og check mængden I giver barnet med  sygeplejersken.

FREMTIDEN

Hvordan udvikler vores barn sig?
Vækst og udvikling skal faktisk vurderes i forhold til det forventede fødselstidspunkt.
Et barn, der er født til terminen, smiler første gang, når det er omkring 6 uger gammel. Et barn der er født 12 uger for tidligt, kan ikke forventes at smile bevidst før omkring 18 uger efter fødslen - dvs. seks uger efter det forventede fødselstidspunkt.

Vi siger at et for tidligt født barn har 2 aldre:
1. Den faktiske alder eller den kronologiske alder (udregnet efter barnets fødselstidspunkt)
2. Den korrigerede alder (udregnet efter det forventede fødselstidspunkt)
Det betyder, at et barn, som er født 3 måneder for tidligt, har en korrigeret alder på nul måneder, når det faktisk er 3 måneder gammelt. Man kan derfor først forvente, at dette barn kan gå uden støtte, når det er 14 til 16 måneder gammelt (faktiske alder).
For hvert år der går, bliver forskellen mellem den faktiske alder og den korrigerede alder mindre og mindre betydningsfuld. Sundhedsplejersken vil vejlede jer om barnets udvikling og holde øje med, at barnet udvikler sig som det skal. Er sundhedsplejersken i tvivl om barnets udvikling, vil hun henvise jer
til fysioterapeut eller læge.

Hvornår må vores barn vaccineres?
Barnet skal vaccineres efter Sundhedsstyrelsens retningslinier om  vaccinationer. Alderen regnes fra fødslen, dvs. første vaccine gives når barnet er 3 mdr. gammelt. I bestiller selv tid hos jeres praktiserende læge.

Skal vores barn komme til ambulant kontrol?
Når vi afslutter det ambulante THO forløb, vil alle børn født før uge 32, samt enkelte andre grupper, blive tilbudt at komme til kontrol hos læge/fysioterapeut i neonatal afdelingens ambulatorium. Første besøg ligger 3 måneder efter det tidspunkt barnet skulle være født.

Efterreaktioner hos forældrene
I nogle måneder efter udskrivelsen kan I opleve, at I selv har det svært. Det er helt normalt, at I reagerer på alt det, I har været igennem.
Hvis I har behov for professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne, vil vi anbefale at I taler med jeres THO sygeplejerske/ sundhedsplejerske, præst eller praktiserende læge.

Kontakt til andre, der har fået et for tidligt født barn
Landsforeningen Præmatures Vilkår www.praematuresvilkar.dk
Dansk Præmatur Forening www.praematur.dk
Foreningen ”Forældre og Fødsel” formidler kontakt til andre forældre med for tidligt fødte børn. Telefon: 70 23 14 00 www.fogf.dk

Mødregrupper for kvinder, der har født for tidligt arrangeres af sundheds-plejerskerne efter behov. Spørg din sundhedsplejerske.

Vi kan foreslå, at I udveksler adresse, telefonnummer og eventuel e-mail adresse med forældre, som I har lært at kende i afdelingen, for eventuelt senere at mødes med dem. Det er en god ide at gøre det inden I tager hjem.

Derudover findes der også forskellige grupper på de sociale medier, for familier med for tidligt fødte børn.