Gå til hovedindhold

Skimmelsvamp

Information om skimmelsvamp, symptomer og forebyggelse af reaktioner på dette.

Du har fået konstateret allergi overfor udendørs skimmelsvamp. 

På baggrund af priktest for de to svampe arter Cladosporium og Altenaria, samt dine symptomer, har du fået konstateret allergi overfor skimmelsvamp.
Allergi opstår, når vores immunforsvar overreagerer mod ellers helt uskadelige stoffer. Allergi overfor skimmelsvamp er sjælden i den danske befolkning.
Forekomsten af svampesporer er størst om efteråret ved løvfald, men kan forekomme hele året, især hvor der er fugt. Svampesporene er mikroskopisk
små, hvorfor de nemt kan indåndes og give allergisymptomer.
Indendørs kan sporerne vise sig som grønne, sorte eller hvide pletter, der lugter mugne eller jordslåede. Dette kan også skyldes andre skimmelsvampe typer, der ikke altid kan påvises ved almindelig allergi test.

Symptomer

Ved de udendørs skimmelsvampe kan du få næse og øjen gener. Svampe-sporer kan også udløse eller forværre astma og høfeber. Indendørs skimmelsvampe kan være årsag til mange forskellige former for ubehag, såsom hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed.

Behandling

Den medicinske behandling er rettet mod symptomerne. Antihistamin, næsespray og øjendråber kan komme på tale. Ved   astmasymp-tomer behandles med inhalations medicin. Behandlingen er helt individuel og aftales med din læge. 

Gode råd til hvad du selv kan gøre 

Undgå at hvirvle blade op af skovbunden i skoven, der er masser af svampesporer.
Fjern synlig skimmelsvamp indendørs. Rengør og desinficer med Klorin (bleger, afgiver dampe) eller Rodalon.
Luftfugtighed under 75% anbefales. Luft ud, flere gange daglig, især i bade-værelser, køkken og soveværelser.
Sover du koldt, så husk at varme værelset op om dagen, så fugt (sved) i sengen kan fordampe og udluftes.
Tænd emhætten, når du laver mad.
Luft ud efter gulvvask og dampstrygning.
Luk døren til badeværelset, når du er i bad.
Svab væggene og luft ud efterfølgende.
Tør tøj udenfor eller i tørretumbler med aftræk til det fri.
Hvis du har mistanke om større skimmelsvampe angreb i din bolig, bør du søge byggeteknisk vejledning.

Vil du vide mere? 

Lille film på 5. min. http://www.bolius.dk/xtra/tv-bolius/artikel/saadan- undgaar-du-skimmelsvamp/
http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/hvad-er-skimmelsvamp/

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden