Gå til hovedindhold

Råd om Minirin-Desmopressin

Vejledning til brug af Minirin-Desmopressin

Minirin/Desmopressin er et hormon som nedsætter urinproduktionen om natten.

Anvendes som smeltetablet 120 mikrogram. Er denne dosis ikke effektiv i løbet af en uges tid, kan der øges til 240 mikrogram. 

Medicinen indtages lige inden sengetid og virker samme nat.

Fremrykning af doseringstidspunkt til 1-2 timer før sengetid kan forsøges ved manglende effekt.

Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter indtag. Ellers kan det bevirke væskeophobning.

Barnet bør undlade at spise saltholdige ting om aftenen f.eks. saltlakrids og chips.

Behandlingen med Minirin/Desmopressin fortsættes i 3 måneders perioder, adskilt af ca. 1-2 ugers medicinfri pause, for at vurdere om behandlingen fortsat er nødvendig. 


BIVIRKNINGER VED MINIRIN

  • Minirin har meget få bivirkninger
  • Mest almindeligt er hovedpine
  • Desuden mavepine, kvalme eller mundtørhed 
    (1-10%)
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden