Dehydrering, dvs. væskemangel, kan bl.a. opstå fordi dit barn ikke har lyst til at drikke pga. feber, utilpashed eller fordi barnet kaster op og/eller har diarré. Dehydrering kan forværre sygdomsfølelsen samt forværre barnets kliniske tilstand og er derfor vigtigt at behandle. Behandlingen er at drikke væske. Dette kalder vi peroral rehydrering. At give væske er et af de vigtigste tiltag når dit barn har feber.
Nogle tegn på dehydrering er sløvhed, hurtig vejrtrækning, hurtig puls, indsunkne øjne, sprukne læber og manglende vandladning. Dit barn bør som hovedregel have vandladning 3 gange (eller flere) på et døgn. Når dit barn har feber, har det brug for ekstra væske. Det samme gælder, hvis dit barn har opkast og/eller diarré, da barnet her taber væske.
Ved dehydrering er det sikrest at give små portioner hyppigt. Dette er for at undgå, at barnet kaster op.
Personalet har vurderet at dit barn skal have følgende væskeplan:
Den første time:
__________ ml (dvs. 1 ml/kg) hvert 5. minut.
Hvis dette går godt uden opkastninger, gives der den følgende time:
___________ ml (dvs. 3 ml/kg) hvert 15. min og senere hen større mængder med længere tid imellem.
Hvis barnet igen kaster op, startes der forfra svt. den første time.
Dit barn skal i alt have:
ca ___________ ml væske i døgnet.
Man kan evt. benytte små medicinbægre i plastik (30 ml) eller en sprøjte. Væsken kan være alle typer, men gerne fortyndet saft eller fortyndet æblemost (helst ikke Cola eller anden sodavand, det indeholder for meget sukker).
Dit barn har muligvis ikke lyst til at drikke. Det er dog vigtigt, at du bliver ved med at tilbyde og give barnet væske, da det er det bedste for dit barn og nødvendigt for at barnet bliver raskt igen. Hvis dit barn har drukket sparsomt hele dagen, kan det være nødvendigt at vække det om natten for at give væske.
Vi anbefaler desuden at give Panodil efter vægt max 4 gange dagligt, da det ofte tager det værste ubehag fra evt. feber og/eller smerter. Derved giver det barnet mod på at drikke.
Notér gerne hvor meget dit barn drikker og antal vandladninger (evt. antal opkast og diarré), hvis du er i tvivl om det er dehydreret eller du er bekymret.
Peroral rehydrering er oftest at foretrække frem for væske via et drop, da det er mere effektivt og har færre komplikationer. I få situationer kan det dog være nødvendigt at få væske via et drop under en indlæggelse.
Hvis peroral rehydrering slet ikke hjælper på dit barns tilstand, fx pga. fortsat opkast/diarré, skal du kontakte læge/1813 (se ovenstående tegn på dehydrering). Faretegn der skal medføre akut henvendelse er ingen kontakt/manglende bevidsthed.