Opsamling af døgnurin - endo

instruks i opsamling og aflevering af døgnurin i endokrinologisk ambulatorium

Dette er en vejledning i, hvordan du opsamler din døgnurin, dvs. din urinproduktion over 24 timer. Formålet med undersøgelsen er at måle mængden af urin og undersøge nyrernes funktion.

Sådan foregår urinopsamlingen

  • Lad urinen som vanligt og notér tidspunktet på den label, der sidder på urindunken. Denne urin indgår ikke i opsamlingen.
  • Herefter opsamles al urin.
  • Næste dag på samme tidspunkt lader du urinen og afslutter. Denne urin indgår i opsamlingen.

Det er vigtigt for undersøgelsesresultatet, at hele urinproduktionen opsamles. Hvis der er spild, skal du orientere personalet i din afdeling.

På sengeafdelingen vil personalet vejlede dig i, hvordan du opsamler urinen via bækken eller kolbe, og personalet sender urinprøven. Personalet sørger for, at en evt. blodprøvetagning bliver taget.

I Endokrinologisk Ambulatorium får du udleveret en tragt og en dunk, som du kan opsamle urinen i. Døgnurinen afleveres på Klinisk Biokemisk Afdeling på dit nærmeste hospital i regionen - i Hillerød, Frederikssund eller i Helsingør Sundhedshus.

Klinisk Biokemisk Afdeling har elektronisk fået besked, så du skal ikke medbringe følgeseddel, men blot oplyse dit navn og CPR-nr. Oftest vil du få  taget en blodprøve, når du afleverer døgnurinen.

 

 

 

Blodprøverne tages på Klinisk Biokemisk Afdeling:

  • Nordsjællands Hospital – Hillerød. Alle hverdage kl. 7.30 -14.30 Tlf: 48 29 41 82
  • Nordsjællands Hospital – Frederikssund. Alle hverdage kl. 7.30-14.30 Tlf: 48 29 53 95
  • Sundhedshuset i Helsingør. Alle hverdage kl. 7.00-13.00 - onsdage kl. 10-17.45

Starttidspunkt for opsamling

________ dag d. ________ / ________  kl. ________

Du får svar på prøverne i/fra din afdeling.

Redaktør