Igangsættelse af fødslen
Vi anbefaler, at fødslen sættes i gang, hvis du ikke har født ved uge 41+4-6, da vi stiler mod, at du har født senest 2 uger efter terminsdatoen ved fulde 42 uger.
Beslutningen om at sætte fødslen i gang tages på baggrund af en samtale mellem dig/jer og en læge eller jordemoder. Vi informerer dig/jer grundigt og besvarer gerne spørgsmål.
Ønsker du ikke at få fødslen sat i gang på dette tidspunkt, tilbyder vi i stedet tætte kontroller på Akut Modtagelse for Gravide.