Gå til hovedindhold

Movicol Junior - behandling

Forstoppelse - behandling med Movicol Junior og vejledning i brugen af dette.

Dit barn skal i behandling med Movicol Junior. 

Movicol Junior er et afføringsmiddel, der sørger for at afføringen i tarmen bliver blød. Når afføringen er blød, er den lettere at få ud. 
Movicol er et hvidt pulver, som skal blandes op i kold eller varm væske - væsken må dog ikke være tykkere end mælk. For at få den rigtige virkning er det meget vigtigt, at pulveret blandes i den mængde væske, der står angivet på pakningen. Herefter drikkes væsken. 

Det vil sige at:
*    En doseringspose Movicol Junior blandes i 62, ml væske.
*    Du kan godt blande yderligere væske i, hvis du er sikker på, at dit barn kan drikke hele mængden. 

Virkningen kommer oftest efter 12-48 timer.

Når dit barn påbegynder Movicol Junior-behandlingen, starter man med en udtømning - det betyder, at dit barns tarm tømmes for hård afføring. For at udtæmme tarmen gives der meget Movicol Junior de første dage. Dit barns afføring skal se ud som type 7 på Bristol-skalaen for at være helt udtømt.

Udtømningsdosis:
Børn fra 6 måneder -13 kg:
1-2 doseringsposer dagligt i 2 dage eller til afføringen har været tynd 3 gange.

Børn fra 13,1 kg - 26 kg:
2-4 doseringsposer dagligt i 2 dage eller til afføringen har været tynd 3 gange.

Børn fra 26,1 kg - 39 kg:
4-6 doseringsposer dagligt eller til afføringen har været tynd 3 gange.

Børn 39,1 kg - 52 kg:
6-8 doseringsposer dagligt i 2 dage eller til afføringen har været tynd 3 gange.

Børn fra 52,1 kg - 65 kg:
8-10 doseringsposer dagligt i 2 dage eller til afføringen har været tynd 3 gange.
 

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden