Kort om molagraviditet

Mola betyder drue, og molagraviditet kaldes derfor også for drueklasegraviditet. Det hedder sådan, fordi hele eller dele af moderkagen ved en molagraviditet er fyldt med druelignende blærer fyldt med væske. Mola er en sjælden, godartet tilstand, der opstår i cirka 1 ud af 1000 graviditeter. Det svarer til 80-100 kvinder årligt i Danmark.
En molagraviditet er en graviditet, hvor der ikke udvikles et foster, eller hvor fosteret oftest ikke er levedygtigt.

Årsager til mola

Man kender ikke den præcise årsag til udvikling af mola, men det opstår ved en fejl i forbindelse med befrugtningen. Hverken du eller din partner har indflydelse på, at graviditeten har udviklet sig, som den har, og det skyldes ikke fejl i jeres arveanlæg.

Symptomer

Ved en molagraviditet er der ofte almindelige graviditetssymptomer:

• udebleven menstruation
• kvalme
• brystspænding
• voksende livmoder
• positiv graviditetstest.

Der ses også ofte:

• blødning og smerter tidligt i graviditeten
• større livmoder end forventet
• meget høj koncentration af graviditetshormon i blodet.

Sådan stilles diagnosen

Man kan få mistanke om mola, hvis moderkagen ikke ser normal ud på en ultralydsskanning. Ofte har fosteret heller ikke udviklet sig.
Diagnosen kan dog først stilles endeligt ved at undersøge graviditetsvævet.

Behandlingen

Kirurgisk behandling

Vi bruger et sug til at fjerne så meget af graviditetsvævet fra din livmoder, som vi kan. Behandlingen foregår i fuld bedøvelse. Vævet sendes til undersøgelse for at fastslå, om der er tale om en molagraviditet. Hvis det er tilfældet, laver vi en kromosomundersøgelse af vævet. Resultatet afgør, hvilket kontrolprogram, du skal følge.

Kontrol

For at holde øje med, at molavævet ikke gendanner sig, skal du have taget regelmæssige blodprøver. Blodprøverne viser, om graviditetshormonet HCG falder. Du må derfor ikke blive gravid i kontrolperioden.
Du skal have taget blodprøver hver uge, indtil HCG er under 2. Resultatet af kromosomanalysen afgør, hvor ofte du herefter skal have taget blodprøver:

• Hvis kromosomanalysen viser 2 kromosomsæt (diploid mola): Du skal have taget blodprøve 1 gang om måneden i 4-6 måneder.
• Hvis kromosomanalysen viser 3 kromosomsæt (triploid mola): Du skal have taget blodprøve 1 gang om ugen, indtil du har to negative prøver .

Medicinsk behandling

Hvis blodprøverne viser, at vævet gendanner sig, kan vi stoppe væksten med medicinen Methotrexat, der nedbryder graviditetsvævet.

Brug prævention

I perioden hvor du går til kontrol, bør du bruge sikker prævention for at undgå graviditet under behandlingen. Det er vigtigt, fordi blodprøverne ikke kan vise, om graviditetshormon i blodet skyldes vækst af mola eller en ny, normal graviditet.
Når du er færdig med kontrolprogrammet, må du gerne blive gravid igen.

Svar på blodprøverne

Du får svar på blodprøverne og en plan for det videre forløb via Digital Post på e-Boks eller www.borger.dk.

Risiko for ny molagraviditet

Der er 1-2 % risiko for en ny molagraviditet senere. Vi anbefaler en tidlig ultralydsskanning omkring 8. graviditetsuge for at vurdere, om den nye graviditet udvikler sig normalt.

Få mere viden

Du kan få mere viden på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’Molasygdom’.