Mola betyder drue, og molagraviditet kaldes derfor også for drueklasegraviditet. Det hedder sådan, fordi hele eller dele af moderkagen ved en molagraviditet er fyldt med druelignende blærer fyldt med væske. Mola er en sjælden, godartet tilstand, der opstår i cirka 1 ud af 1000 graviditeter. Det svarer til 80-100 kvinder årligt i Danmark.
En molagraviditet er en graviditet, hvor der ikke udvikles et foster, eller hvor fosteret oftest ikke er levedygtigt.