Kejsersnit - planlagt

Inden et planlagt kejsersnit er der visse ting, du skal forberede

Kort om operationen

Datoen for dit kejsersnit er: __ /__- 20__ kl. __:__ Du skal møde på Gynækologisk Afdeling, G0121.

Mandagen inden dit kejsersnit ringer vi til dig mellem kl. 09.00-12.00 og taler med dig om blandt andet forberedelser og besvarer dine spørgsmål.  

Du skal forvente at være på hospitalet i 2 dage efter, at du har født.

Hvis fostervandet går, eller du får veer inden dit planlagte kejsersnit, skal du kontakte Fødegangen, G0232. Se telefonnummer under 'Kontakt'.

Vigtig forberedelse

Du skal fjerne hår

Et par dage inden dit kejsersnit, skal du fjerne hår fra navlen ned til kønsbenet. Vær opmærksom på, at du undgår at få rifter, da det øger risikoen for betændelse.

Gå i bad hjemmefra

Du skal tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på, før du møder på hospitalet på dagen for din operation. Du må ikke bruge creme, deodorant og parfume efter badet, da det øger risikoen for betændelse.

Fjern makeup, neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Du skal desuden fjerne al makeup, ur, smykker og piercinger hjemmefra.

Mød fastende

Du skal faste inden operationen. Det vil sige:

  • 6 timer før din operation skal du stoppe med at spise.
  • 6 timer før skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i din kaffe eller te.
  • 2 timer før skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Vi anbefaler, at du som det sidste drikker et stort glas saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed.

Medbring toiletsager og praktisk tøj

Du skal sørge for at medbringe tandbørste og andre toiletsager, hjemmesko, behageligt tøj og eventuelt en badekåbe. Medbring desuden egen babydyne og tøj til den nyfødte. Vi anbefaler også, at du tager tyggegummi med, da det hjælper med at holde maven i gang efter operationen.

På hospitalet 

Tag én voksen ledsager med

Du er velkommen til at tage din partner eller én anden voksen ledsager med.

Samtale med en læge inden operationen

Inden operationen taler du med en læge om bedøvelse, og du får eventuelt taget blodprøver. Vi lytter på dit hjerte og lunger, og i nogle tilfælde tager vi også mål til støttestrømper.

Du får udleveret hospitalstøj

Vi udleverer hospitalstøj, som du skal have på ved operationen

Du bliver eventuelt skannet

Hvis det planlagte kejsersnit skyldes, at dit barn ligger i underkropsstilling, ultralydsskanner vi dig først. Hvis skanningen viser, at barnet har vendt sig, så det ligger med hovedet nedad, aflyser vi kejsersnittet. Du kan i stedet gå hjem og afvente, at fødslen går i gang af sig selv.

Du får lagt et drop

På operationsstuen er vi mange omkring dig. Vi giver dig et drop i hånden til væske. Vi måler også dit blodtryk, puls og iltindholdet i dit blod og sætter elektroder på dit bryst, så vi kan overvåge din hjerterytme under operationen.

Du bliver bedøvet og får lagt et blærekateter

Du får bedøvelse i ryggen, en såkaldt rygmarvsbedøvelse. Vi giver dig bedøvelsen, mens du sidder foroverbøjet eller ligger på siden. Du får først lokalbedøvelse i huden, og derefter sprøjter lægen bedøvelse ind i rygmarvskanalen. Efter kort tid er du bedøvet fra maven og ned i benene. Du er vågen og kan mærke tryk og berøring, men ikke smerte. Du får derefter lagt et blærekateter, som opsamler din urin i en pose og holder blæren tom under kejsersnittet. Blærekateteret er en tynd slange, der føres ind i blæren gennem urinrøret.

Operationen

Vi sætter afskærmning op, så du ikke kan se, når vi opererer. Kejsersnittet laves som et cirka 15 cm langt tværsnit gennem bugvæggen lige over kønsbehåringen. Hvis du tidligere har fået lavet et kejsersnit, lægger vi oftest snittet i det gamle ar. Når barnet skal ud, trykker vi øverst på din mave. Det kan føles ubehageligt, men det er hurtigt overstået. Der går kun få minutter, før barnet er født. Vi vil ofte sænke afskærmningen, så du/I kan se med, når barnet fødes. Når moderkagen er ude, lukker vi såret med tråd, der opløser sig selv efter cirka 3 uger, og giver dig plaster og forbinding på. I nogle tilfælde giver vi dig støttestrømper på efter operationen.

Operationen varer cirka 45 minutter.

Hud mod hud

Hvis du og dit barn har det godt, kan du få barnet op til dig lige efter fødslen, så I kan ligge hud mod hud, og barnet kan søge dit bryst. I nogle tilfælde skal barnet undersøges og måske have hjælp til vejrtrækningen, før du kan få det op til dig. At ligge hud mod hud er vigtigt for at få en god start på amningen, da hudkontakten stimulerer de hormoner, som starter din produktion af mælk. Kontakten sikrer også, at barnet har en stabil kropstemperatur, et højere blodsukker, stabil hjerterytme og rolig vejrtrækning.

Vi undersøger barnet

Efter fødslen undersøger vi dit barn og måler og vejer det. Vi anbefaler, at barnet får en indsprøjtning med K-vitamin, som forebygger blødning.

Vi observerer dig

De første timer holder vi særligt øje med, hvordan du har det. Det foregår på en opvågningsstue. Vi holder blandt andet øje med blødning fra livmoderen, dit blodtryk, din puls og iltindholdet i dit blod. Vi hjælper også med at lægge barnet til brystet første gang, og vi holder øje med, om dit barn har godt. Senere flyttes du til en almindelig barselsstue.

Du får fjernet blærekateter og drop

Når du er klar til at komme ud ad sengen og kan gå til toilettet, fjerner vi blærekateteret og droppet, så du kan komme ud af sengen og være med til at tage dig af dit barn.

Du får smertestillende medicin

Du vil have ondt efter kejsersnittet. Du får udleveret paracetamol og ibuprofen til 3 døgn, som du skal tage 4 gange dagligt. Vi fortæller, hvornår du skal tage medicinen. Du vil også have brug for morfin det første døgn, som vi udleverer til dig efter behov. Du må gerne amme, selvom du får smertestillende medicin.

Besøg

Spørg i afdelingen, hvad der er af retningslinjer for besøg.

Risiko ved kejsersnit

Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis der er forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det. Mange komplikationer kan forebygges under indlæggelsen, ved at du så hurtigt som muligt kommer ud af sengen og holder dig i gang.

Risici for dig:

  • Kløe: Rygmarvsbedøvelsen kan give kløe i huden. Det er sjældent så slemt, at det skal behandles. Kløen forsvinder inden for et døgn og som regel allerede i løbet af nogle timer.
  • Blodtryksfald: Bedøvelsen kan få dit blodtryk til at falde. Det behandler vi med medicin.
  • Betændelse: Der kan opstå blærebetændelse, betændelse i livmoderen eller i operationssåret (2 %), der kræver, at vi må åbne såret igen ved en ny operation.
  • Skade på livmoder, blære eller tarm: I sjældne tilfælde kan der opstå skade på livmoder, blære eller tarm under operationen (mindre end 0,1 %).
  • Blødning: I sjældne tilfælde kan der opstå blødning i maven, som kræver en ny operation.
  • Blodprop i benene: Der er en let øget risiko for at udvikle blodpropper i benene, der kan flytte sig til lungerne og i meget sjældne tilfælde blive livstruende.
  • Arvæv: Efter kejsersnittet kan der opstå sammenvoksninger (arvæv) i maven, der kan gøre en eventuel senere operation i maven mere kompliceret. Arvævet kan også give smerter op til et år efter fødslen.

Risici for barnet:

  • Problemer med vejrtrækningen: Børn, der fødes ved planlagt kejsersnit mere end en uge før termin, har en øget risiko for at udvikle vejrtrækningsproblemer, der kan medføre indlæggelse. Derfor bestræber vi os på, at kejsersnittet planlægges til at foregå inden for 1 uge op til din terminsdato.

Ved en ny graviditet tilbyder vi en samtale med en fødselslæge, hvor vi gennemgår tidligere fødselsforløb og taler om fordele og ulemper ved vaginal fødsel eller kejsersnit.

Hjemme igen

Du får mere information

Vi giver dig information om, hvad du skal være opmærksom på i tiden efter kejsersnittet, og når du er hjemme igen. I informationen kan du læse om praktiske forholdsregler og se, hvad du skal gøre i forhold til fx hygiejne eller smerter.

Redaktør