Gå til hovedindhold

Håndrodsknoglen - CT-skanning (Scaphoideum)

Vi bruger skanningen til at udelukke, at håndrodsknoglen er brækket.

Kort om undersøgelsen

Du skal have lavet en CT-skanning af din håndrodsknogle for at udelukke et brud.

CT-skanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver detaljerede billeder af kroppens knogler.

Du skal møde i Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital - Hillerød, Indgang 04 d. __/__ - ______ kl. 08.30, for at blive registreret.

Herefter bliver du vist til Billeddiagnostisk Afdeling, Radiologisk Afsnit. Her skal du melde din ankomst i receptionen ved indgang 03C.

Vi har reserveret tid til dig d. __/__ - ______ kl. 09.00.

Undersøgelsen varer cirka 10 minutter, derefter skal billederne beskrives, men det er en god idé at afsætte 2,5 timer, da der kan opstå ventetid.

Vigtig forberedelse

Lad dine værdigenstande blive hjemme

Så er der mindre at holde styr på, mens du er på hospitalet. Vær desuden opmærksom på, at hospitalet som udgangspunkt ikke erstatter smykker, kontanter eller andre genstande, hvis de bliver væk.

Undersøgelsen

Fjern smykker og ur inden undersøgelsen

Smykker og ure forstyrrer skanningsbillederne. Du vil derfor blive bedt om at tage dem af inden skanningen.

Undersøgelsen

Vi hjælper dig til rette på det leje, som kører dig på plads i CT-skanneren. Du skal ligge helt stille med armen oppe over hovedet under skanningen, så billederne bliver skarpe. Du er alene i rummet, men vi kan se og tale med dig hele tiden.

Svar på undersøgelsen

Du får svar på undersøgelsen på Akutmodtagelsen. Når du er færdig med skanningen, skal du gå til Akutmodtagelsen og henvende dig til sekretæren i receptionen.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden