Fødslen
Hvis du har haft GBS i din urin i løbet af graviditeten, tester vi dig, når du kommer på fødegangen, ved en podning fra skeden. Hvis den er positiv, tilbyder vi en forebyggende behandling med antibiotika gennem et drop i hånden.
Hvis fostervandet går, uden at du får veer, og podningen er positiv, anbefaler vi, at fødslen sættes i gang. Der er øget risiko for, at dit barn får en infektion, hvis der går mange timer, fra vandet går, til du føder barnet.
Hvis podningen er negativ, gælder der ikke særlige forholdsregler ved fødslen.