Når et befrugtet æg sætter sig fast uden for livmoderhulen, er der tale om en graviditet uden for livmoderen. Det kaldes også for extrauterin graviditet (EUG). Graviditeten kan sidde i æggestokkene, livmoderhalsen eller i bughulen, men i langt de fleste tilfælde sidder den i æggelederen.
Vi kan tilbyde dig medicinsk behandling, hvis du har det godt, og hvis blodprøver viser, at graviditeten uden for livmoderen er holdt op med at vokse eller vokser meget langsomt. Ved behandlingen får du medicinen Methotrexat, der standser graviditetens udvikling.