Glomerulonefritis er en gruppe sygdomme, hvor kroppens immunforsvar angriber nyrerne (en såkaldt autoimun sygdom). Herved bliver nyrerne utætte for blod og protein. 

Hvorfor får mit barn glomerulonefritis?

Årsagen til glomerulonefritis kendes ikke i alle tilfælde. De hyppigste hos børn er forbundet med infektion og kan inddeles i to hovedgrupper:

• Den hyppigst ses 2-6 uger efter halsbetændelse, infektioner i øvre luftveje og infektioner i hud eller mave-tarmkanal.    
• Den anden ses samtidigt med mild luftvejsinfektion, fx forkølelse.

I begge tilfælde bliver nyrerne utætte. Det viser sig ofte som rødbrun urin med eller uden æggehvidestoffer (protein eller albumin). Når der tabes proteiner gennem nyrerne, vil væsken flytte sig fra blodbanen og ud i vævet. Det giver hævelse, særligt omkring øjnene og på benene.  Desuden kan barnet få forhøjet blodtryk, fordi nyrerne er med til at regulere blodtrykket.
Der findes også andre årsager til glomerulonefritis, f.eks. arvelige og auto-immune tilstande, som er meget sjældne hos børn.

Prognose

Ca. halvdelen af disse børn vil være helbredt, når alle symptomer er overstået. 
For de resterende 50% kan sygdommen komme igen af flere omgange. 
Vi kan ikke fra sygdommens start adskille disse grupper. Skulle dit barn være i den gruppe, der oplever tilbagefald, vil dit barn blive fulgt tæt og vurderet løbende i vores ambulatorium.

Hvordan undersøger vi dit barn?

Når vi mistænker glomerulonefritis hos et barn, indlægges barnet sammen med en forælder.          

Under indlæggelsen laves følgende undersøgelser

• Podning fra hals/mandler for at undersøge for bakterier, som kunne have forårsaget en halsbetændelse. 
• Blodprøver for at holde øje med nyretal og væskebalance. 
• Daglig måling af barnets blodtryk.
• Daglig måling af barnets vægt oG registrering af væskebalance, dvs. hvor meget dit barn drikker og tisser per døgn. Det gør vi for at kunne opdage begyndende hævelser, omkring øjnene, øget maveomfang eller hævede ben.
• Undersøgelse  af urinen for protein og blod (se nedenfor).
• Ultralydsskanning af nyrer og urinveje for at se efter andre årsager til blod i urinen.

Hvordan behandles glomerulonefritis?

I de første dage vil jeres barn være indlagt. Det kan være nødvendigt at give medicin for forhøjet blodtryk og/eller vanddrivende medicin.           
Ved tegn på infektion opstartes relevant antibiotisk behandling.

Hvor længe skal jeres barn være indlagt?

De fleste børn med glomerulonefritis er indlagt få dage. Så snart vi kan se bedring i tilstanden, vil I kunne tage hjem.

Jeres barn får en åben indlæggelse, som betyder, at I har direkte adgang til indlæggelse i afdelingen ved forværring/genopblussen af tilstanden.

Hvad sker der efter udskrivelsen?

Efter udskrivelse vil vi følge jeres barn i ambulatoriet, hvor vil I blive bedt om at medbringe morgenurinprøver til alle aftaler, desuden vi vil veje barnet, måle blodtryk og måske tage blodprøver. Kontrollernes hyppighed vil vi aftale, når I udskrives og fra gang til gang. Nogle former for glomerulonefritis vil vi kunne afslutte, når alt er normalt igen, og andre børn vil vi følge over længere tid.

Hvordan opsamles urin?

Under forløbet vil vi flere gange undersøge jeres barns urin for protein og blod.  Prøven skal altid tages om morgen, da stofferne, vi undersøger for, ophobes i løbet af dagen pga. f.eks. aktivitet. 
Prøven må maksimalt opbevares en time, før den undersøges, fordi blod hen-falder over tid. 

Sådan laves en urinprøve

Afvask omkring urinrøret med mild sæbe og vand. Skyl grundigt. Husk altid at vaske forfra og bagud. Tør med et rent håndklæde. Hav det sterile bæger klar og lad barnet tisse de første dråber i toilettet eller på et underlag. Herefter lades de næste dråber i bægeret.  Prøven skal  afleveres i løbet af en time til en  syge-plejerske enten i ambulatoriet på B1521 eller i sengeafsnittet B1531.    

Ved spørgsmål

I den første periode, mens barnet er indlagt og på orlov kontaktes Børne- og   ungeafdelingen på telefon 48294391 på hverdage mellem kl. 10.00-12.00.