Gå til hovedindhold

Cytomegalovirus (CMV) hos nyfødte

Information om CMV og de undersøgelser som skal foretages.

Hørescreeningen, som dit barn har fået foretaget, viser at der er brug for en nærmere undersøgelse af hørelsen. Det behøver ikke betyde, at dit barn har en hjørenedsættelse eller fejler noget. 

Når hørescreeningen viser, at der er brug for yderligere undersøgelser af dit barns hørelse, sender vi en henvisning til Audiologisk afdeling, hvor dit barns hørelse bliver undersøgt nærmere. 

Hvis dit barn har en hørenedsættelse, kan det være af forskellige årsager, en af dem kan være en medfødt virus, som hedder Cytomegalovirus (CMV). Hvis dit barn har medfødt CMV er det vigtigt at behandle dette - og behandlingen skal begynde indenfor barnets første levemåned. Virussen kan påvises i spyt, vi tager derfor en spytprøve fra dit barn.

Hvordan undersøges barnet for CMV?

Spytprøve
Det er ikke ubehageligt for dit barn at få taget en spytprøve, og der er ingen bivirkninger eller risici. Prøven tages ved, at jordemoderen/sygeplejersken tørrer med en vatpind på indersiden af dit barns kind. 

Hvis det er muligt, bør dit barn ikke have spist en time før spytprøven tages, da der kan findes CMV i modermælk, og prøvens resultat vil derfor ikke kunne bruges.
Hvis prøven er positiv, behøver det altså ikke at betyde, at dit barn har CMV.

Urinprøve
Vi laver også en prøve af barnets urin, der kan bekræfte barnet har CMV.

Der sættes en post på barnet, inde i bleen. Når dit barn har tisset, opsamles urinen og posen fjernes af sygeplejersken. 

Hvad er medfødt CMV?

CMV står for Cytomegalovirus. De fleste mennesker bliver smittet med CMV i løbet af livet. Når CMV først er i kroppen, bliver virus der resten af livet.
Når man bliver smittet, har man ingen eller kun lette symptomer, som ved en mild influenza eller forkølelse. Det er derfor de færreste der ved, om de har CMV i kroppen.

Gravide kan smitte fosteret, hvis moderen smittes med CMV under graviditeten, eller hvis den CMV, hun allerede har liggende i dvale i kroppen, reaktiveres under graviditeten.

De fleste børn med medfødt CMV bliver født uden symptomer og udvikler sig oftest normalt. Nogle børn kan dog få hørenedsættelse pga. CMV. CMV kan i sjældne tilfælde også påvirke andre organer. 

Ud fra undersøgelsernes resultater beslutter vi, om dit barn skal i behandling. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden