Gå til hovedindhold

Børnesår (impetigo)

Information om børnesår

Hvad er børnesår (impetigo)

Børnesår er smitsomme sår der skyldes bakterier (Streptokokker eller Stafylokokker).

 

Symptomer

Starter oftest som en lille rød plet der bliver til et væskende sår dækket af gullige skorper. Hyppigst omkring næse og mund, men kan sidde overalt på huden og kan sprede sig til hele kroppen. Der optræder sjældent feber.

Smitteveje

Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande f.eks. legetøj. Smitten sker så længe såret væsker og / eller er dækket af skorpe.
Sårene kan godt smitte, selvom der er iværksat behandling.

Behandling

Oftest kan man nøjes med at behandle små sår med salve, som indeholder antibiotika, eller med tabletter.
Større sår behandles med antibiotika via drop ind i blodåren.

Indlæggelsen

Under hele indlæggelsen er barnet isoleret på en stue.
Der tages en prøve (podning) fra såret. Svar på prøven foreligger efter ca. 2 dage. Afhængig af almen tilstand og udbredelse af sårene, er barnet indlagt i 2-10 dage

Hudpleje

  • De løse gullige skorper fjernes forsigtigt med vand og sæbe, da bakterier findes her i stort antal.
  • Sårrensningssvamp med Klorhexidin bruges til vask af større sår, dog ikke i ansigtet.
  • Huden holdes hel og smidig ved hjælp af creme.
  • Cremen må ikke påføres direkte på sårene.

Hygiejne

Det er vigtigt med god hygiejne for ikke at sprede smitten. Husk derfor:

  • vask eller sprit hænder før og efter kontakt med sårene.
  • daglig skift af tøj.
  • daglig skift af håndklæder.
  • daglig skift af sengetøjet.
  • brug kun legetøj der kan vaskes eller sprittes af.

Under indlæggelsen bedes man medbringe sit eget legetøj samt evt. barnevogn.

Førskolebarnet må på grund af smitterisiko først komme i institution når sårene er helet op og alle skorperne er faldet af. Skolebarnet må gerne komme i skole, men skal instrueres i god håndhygiejne.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden