Når du får lavet en undersøgelse af blæren, lægger sygeplejersken et kateter i blæren gennem urinrøret for at undersøge, hvordan din blære reagerer, når den fyldes, og når den tømmer sig.
Vi laver også en undersøgelse, hvor vi måler mængden af urin og strålekraft.
Du skal være på hospitalet i 1½ time i forbindelse med undersøgelsen, men det er en god idé at afsætte ekstra tid, da der kan opstå ventetid.