Gå til hovedindhold

Behandling med Nebido

patientinformation vedrørende injektionsbehandling med Nebido ved testosteronmangel

Hvad er Nebido?

Nebido er et langtidsvirkende testosteronpræparat. Nebido gives som en såkaldt erstatningsbehandling (substitutionsterapi) til mænd, der ikke selv kan danne normale mængder mandligt kønshormon i testiklerne, og som samtidig har kliniske symptomer på testosteronmangel.

Dosis

Nebido injektioner indeholder 1000 mg testosteron-undecanoat.

Injektionen gives i en stor muskel hver 10.-14. uge.

Kontrol af behandlingen

Injektionsintervallet justeres afhængig af en række blodprøver, der rutinemæssigt indgår i kontrollen af behandlingen, herunder bl.a. testosteronspejlet, LH (styrehormon for testosteron), hæmatokrit, PSA og levertal.

Mulige bivirkninger under kontrolleret medicinsk brug

Almindelige (1-10%):

Ubehag på indstiksstedet, vægtstigning, hedeture, øget antal røde blodlegemer, akne, forstørret prostata.

Ikke almindelige (0,1-1%):

Forhøjet mængde kolesterol i blodet, ledsmerter, muskelsmerter, svimmelhed, hovedpine, humørsvingninger, hudkløe, tør hud, hårtab og øget sexlyst.

Sjældne (0,01-0,1%):

Langvarig smertefuld erektion.

Meget sjældne (under 0,01%):

Påvirkning af leverens funktion.

Hos børn og unge kan midlet påvirke væksten.

Bør ikke anvendes til:

  • Kvinder
  • Mænd med prostata- eller brystkræft
  • Mænd med et ønske om graviditet/fertilitet (Nebido afbryder eller reducerer sædproduktion - behandlingen skal derfor ændres eller helt undgås)
  • Forsigtighed skal også udvises ved svær hjerte-, lever- eller nyresygdom

Doping

Nebido er dopinglistet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden