Gå til hovedindhold

Behandling med DPP-4-hæmmere

patientinformation vedrørende behandling med DDP-4-hæmmere samt eventuelle bivirkninger

Kort om behandlingen

DPP-4-hæmmere sænker blodsukkeret og er en del af behandlingen af type 2-diabetes. De virker ved at øge indholdet af tarmhormonet GLP-1 i blodet, som stimulerer produktionen af insulin. Det gør, at blodsukkeret sænkes. DPP-4-hæmmere er en forkortelse af dipeptidyl-peptidase-4-hæmmere.

DPP-4-hæmmere er sjældent forbundet med lavt blodsukker, da behandlingen ikke har effekt på blodsukkeret, når det er i normalområdet (4-6 mmol/l).

Sådan tager du DPP-4-hæmmere

Du skal tage tabletterne 1-2 gange dagligt. Tabletterne skal tages enten alene, i kombination med andre tabletter til behandling af type 2-diabetes eller sammen med insulinbehandling.

Hold pause

Du bør holde pause med behandlingen, hvis du bliver syg med opkastning, diarré eller åndenød og der er mistanke om væskemangel. I tilfælde af sygdom, bør du måle dit blodsukker og eventuelt kontakte din læge.

Mulige bivirkninger

I sjældne tilfælde kan man få bivirkninger som fx:

  • mavesmerter
  • diarré
  • kvalme

Bivirkningerne forsvinder ofte igen efter kort tid.

Vær opmærksom på

Din risiko for lavt blodsukker er større, hvis du samtidig bliver behandlet med anden medicin, som sænker dit blodsukker.

Få mere viden

Læs mere om diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden