Gå til hovedindhold

Allergi overfor pelsdyr

Allergi er en overreaktion i kroppens immunforsvar, som reagerer unaturligt på nogle helt uskadelige stoffer (fx spyt/skæl fra hund eller kat).

Du har fået konstateret allergi overfor: _________________________________

Hvad er allergi?

Allergi er en overreaktion i kroppens immunforsvar, som reagerer unaturligt på nogle helt uskadelige stoffer (fx spyt/skæl fra hund eller kat).
Allergi er påvirket af arv og miljø. Risikoen for at få allergi er fordoblet, hvis en af jer forældre har allergi og firdoblet, hvis I  begge har allergi. Hvad og hvordan miljøet påvirker, vides ikke med sikkerhed.

Allergenet

  • Ved pelsdyrsallergi er det de små partikler fra dyrenes skæl og spyt, der er stærkt allergifremkaldende. Ved allergi overfor ét pelsdyr, er der en øget risiko for, at blive allergisk overfor andre pelsdyr, hvis du/dit barn udsættes for det.
  • Ved svær allergi, kan nogle reagere kraftigt på allergener i andres tøj (fx i skole, børnehave, bussen osv.).

Symptomer

  • Høfeber (røde, kløende og irriterede øjne eller nysen, kløende, løbende eller tilstoppet næse), astma (hoste og/eller besværet vejrtrækning), forværring af eksem.
  • og nældefeber.

Behandling

Medicin for astma og høfeber virker også på dyrehårs allergi.
Antihistamin og akut astma medicin kan tages forebyggende inden kontakt med dyr og ved symptomer/anfald.

Hvad kan jeg selv gøre (forebyggelse)

  • Er du/dit barn allergisk overfor et dyr i hjemmet, må der oftest skaffes et nyt hjem til dyret. Når dyret er fjernet fra hjemmet kan der på trods af grundig rengøring, gå flere måneder til år inden allergenerne er væk.
  • Det anbefales ikke at anskaffe sig nye pelsdyr, når der er konstateret allergi overfor ét pelsdyr.
  • Der findes ikke allergivenlige pelsdyr.
  • Det anbefales ikke at sove eller opholde sig i hjem med pelsdyr, men i særlige tilfælde, fx ved fødselsdage eller familiebesøg kan der tages forebyggende medicin forud for besøget (antihistamin og evt. astma medicin).

Dyr der sjældent giver allergi                 

Fisk, fugle, padder og krybdyr.

Allergivaccination

Allergivaccination kan tilbydes i afdelingen. Det er en lægelig vurdering, om der kan tilbydes allergivaccination, da det afhænger af allergiens sværhedsgrad og risiko ved behandling.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden