Hillerød

​I 1726 blev der oprettet et sygehus i Hillerød. Huset, som havde plads til 30 patienter, var et sted, hvor man kunne isolere personer fra det øvrige samfund: betlere, omstrejfere, dødssyge folk og folk med vansirede ansigter. ​​

Der var en forstander (som også var postmester), to koner samt en læge. Patienterne blev kaldt lemmer og kunne stamme fra hele Sjællands stift.

Efter en brand blev der i 1734 opført en ny sygehusbygning og i 1867 blev sygehuset flyttet til Grønnegade.

I 1759 kom det første egentlige sygehus i Hillerød. Det lå i Helsingørgade​ og hed Frederiksborg Distrikt Sygehus. På sygehuset fra 1734 var der kronisk syge patienter. Kun 2-3 lemmer blev udskrevet om året, 3-4 lemmer døde og resten boede der permanent. På sygehuset fra 1759 blev der udelukkende indlagt patienter, som kunne helbredes. Der var 14 sengepladser.

Efter en periode, hvor der var sygehus i Møllestræde, byggede Frederiksborg Amt i 1885 Frederiksborg Sygehus med plads til 68 senge på Sdr. Jernbanevej.

Den 30. marts 1943 blev det splinternye sygehus på Helsevej indviet med navnet Frederiksborg Amts Sygehus. Der var fra indvielsen plads til 160 senge. For at forhindre en tysk beslaglæggelse blev sygehuset taget i brug om natten den 2. april, og det blev i stedet det gamle sygehus på Sdr. Jernbanevej, som blev tysk kaserne. Frem til 1945 skete der løbende udvidelser så der til sidst, som planlagt, var plads til 265 senge. Alt udstyr var det nyeste og sygehuset kostede seks mio. kr.

Gennem de næste mange år voksede sygehuset sig større. I 1957 blev der bygget ud med blandt andet ny modtageafdeling og skadestue samt en fornyelse af røntgenafdelingen. Byggeriet skulle have kostet 3,4 mio. kr., men overskred allerede budgettet, inden de var gået i gang og endte med en totalpris på 7,7 mio. kr.

I 1960 slap sygehuset på et hængende hår for, hvad der kunne have været en tragedie. Lige efter indvielsen af den nybyggede sygeplejeskole styrtede taget sammen. Til indvielsen deltog amtsrådsmedlemmerne fra sygehusbestyrelsen, arkitekter, ingeniører, håndværkere, ledere fra sygehuset og sygeplejeskolen. Alle var gået, da tagspærene styrtede sammen, så ingen som kom heldigvis til skade.

1964 blev der bygget ny patientfløj til 42 ekstra senge, hvor der blandt andet var en fødeafdeling og tuberkulosestation.

Som et af de første i Danmark, blev der i 1966 bygget en børneafdeling. Der var 107 sengepladser samt mulighed for ekstra seng til mødrene (i alt 175 senge), men på det tidspunkt var der aldrig nogen som brugte dem. Der var daglig besøgstid på børneafdelingen og i løbet af få år kom der helt fri besøgstid. På andre sygehuse var børnene indlagt på de forskellige specialafdelinger og havde kun besøgstid to gange om ugen, da de blev så urolige og fik hjemve, når forældrene kom. I 1966 var det kun 20 % af hospitalsindlagte børn, som lå på en børneafdeling.

Op igennem resten af 1960erne og i 1970erne kom der flere bygninger til: ny laboratoriebygning i 1967 og udvidelse af røntgenafdelingen i 1970. I 1970 var der 499 senge på sygehuset. Tre år senere kom der en ny behandlingsbygning og modtagelsen blev udvidet. Den medicinske fløj fik samme år en tilbygning med plads til 176 senge og i 1976 blev sygeplejeskolen udvidet, men så kom den økonomiske krise i 1980erne og det blev sparetider. Moderniseringer og omstruktureringer skulle fremover ske indenfor de eksisterende fysiske rammer. I 1983 begyndte sygehuset for første gang at lukke sengeafdelinger i sommerferien for at spare.

I 1985 skiftede sygehuset navn til Centralsygehuset Hillerød.

I 1992 blev sygehuset i Esbønderup lagt sammen med Hillerød og den 1. januar 1993 skiftede sygehuset navn til Hillerød Sygehus.

I slutningen af 1990erne modtog Hillerød Sygehus en donation fra Velux Fonden, som omfattede en ombygning og modernisering af Børneafdelingen. Afdelingen blev indrettet efter børnelægernes ønske, og bygningens ydre blev ændret fra gule mursten til pudset, lyslilla maling med store sorte "stjernetegn", så den ville skille sig ud fra de mange gule ydervægge på sygehuset.

Ved amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. De fem sygehuse gik ind under Region Hovedstaden med det fælles navn Nordsjællands Hospital. I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Hillerød Hospital blev dannet.

Den 1. februar 2013 blev de resterende hospitaler i Nordsjælland lagt sammen til Nordsjællands Hospital. Nu med matrikelbetegnelserne: Nordsjællands Hospital – Hillerød, Nordsjællands Hospital – Frederikssund og Nordsjællands Hospital – Sundhedshuset Helsingør. Nordsjællands Hospital er med sine 4000 medarbejdere Nordsjællands største arbejdsplads.

Redaktør