Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Medicinsk igangsættelse af fødsel, videoer om

Skal du sættes i gang med at føde ved hjælp af Misoprostol (Angusta) og går du med diverse tanker om det, så se vores videoer om igangsættelse af fødsel.

​​

Igangsættelse af fødsel

Varighed: 01:34

​Jordemoderen fortæller kort om, at vi har lavet individuelle videoer om igangsættelse og at vi anbefaler, at du ser dem inden du møder op. 

Endvidere fortæller hun om hvorfor og hvornår vi anbefaler igangsættelse.


Hvad sætter en fødsel i gang

Varighed: 01:54

En igangsættelse kan tage flere dage og kræver tålmodighed. Der kan være mange faktorer der spiller ind i igangsættelsesfasen, fx om du har født før, tidligere har fået lavet kejsersnit, har haft mange plukkeveer, der har været med til at blødgøre livmoderhalsen og barnets placering i bækken. Vi starter en igangsættelse med en kontrol af dig og barnet, kører en CTG (hjertelydskurve) og laver en indvending undersøgelse for at vurdere livmoderhalsens modenhed.


Modenhed - kroppens parathed til igangsættelse

Varighed: 01:21

​Filmen har fokus på modenhed af din livmoderhals og -mund og hvordan vi undersøger det.  


Metoder til at sætte fødslen i gang

Varighed: 05:13

Jordemoderen gennemgår de forskellige metoder der er til at sætte fødslen i gang, og om eventuelle bivirkninger der kan være ved de forskellige metoder.


Igangsættelse på Fødegangen - vandafgang og vestimulerende drop

Varighed: 02:40

​Videoen har fokus på igangsættelsesdagen og hvornår man skal møde ind, og hvornår vi prikker hul på fosterhinderne. Kommer der ikke veer af sig selv efter et stykke tid, tilbyder vi vedrop.


Det praktiske

Varighed: 02:44

​Videoen har fokus på hvor og hvornår du skal møde ind til igangsættelsen, om du skal vente derhjemme eller hos os, og at du skal være tålmodig, da en igangsættelse nogen gange kan tage flere dage + at selv om du har en fast tid, kan der opstå akut behov hos andre gravide. 


Tanker om igangsættelse

Varighed: 01:23

​Kvinde fortæller om sin egen igangsættelse, og om de tanker og bekymringer de havde op til igangsættelsen.


Oplevelse af igangsættelse

Varighed: 03:28

​Videoen har fokus på hvordan den gravide oplevede hele dagen fra start til slut, og hvad de oplevede trin for trin da de ankom til hospitalet.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden