Der er normalt at have kvalme i begyndelsen af graviditeten. Det sker for 50 % af alle gravide. Med kvalmen følger ofte træthed og opkastninger.
Langt de fleste gravide får det bedre efter et par måneder, men for enkelte varer det længere. Ved svær kvalme og opkastninger kan der opstå vægttab og væskemangel, og saltbalancen kan blive påvirket. Det kaldes hyperemesis gravidarum og ses oftest mellem 6. og 16. graviditetsuge.
Det er forskelligt, hvordan tilstanden opleves, og hvordan det påvirker ens hverdag. Kvalmen kan forstærkes af fysiske, psykiske og sociale forhold.
Tilstanden påvirker kun i meget sjældne og langvarige tilfælde fosterets vækst og udvikling.