Gå til hovedindhold

Gynækologisk undersøgelse - udvidet - i fuld bedøvelse - hjemme igen

Information om hvad man skal være opmærksom på, når man kommer hjem efter udvidet gynækologisk undersøgelse.

Ubehag eller smerter

Kontakt os ved kraftig blødning og tegn på betændelse

Du skal kontakte os, hvis du får:

  • blødning, som er kraftigere end ved menstruation
  • blødning med større klumper
  • udflåd, der lugter grimt
  • kraftige smerter
  • feber over 38 grader.

Hvis det sker efter de første 14 dage, skal du i stedet kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid.

Du kan bløde og være øm

Det er normalt, at du bløder lidt efter undersøgelsen. Du kan også være øm i underlivet. Det er normalt og går som regel over efter 1 uge.

Pleje og hygiejne

Forholdsregler, så længe du bløder fra underlivet

Så længe du bløder, skal du:

  • undgå karbad, svømmehal og bad i havet
  • undlade at bruge tamponer og menstruationskop
  • bruge kondom under sex.

Praktiske forhold

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Hvis du har været i fuld bedøvelse og kommer hjem samme dag, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

  • ikke må køre bil eller andre køretøjer
  • ikke bør drikke alkohol.

Sygemelding

Vi anbefaler 1-2 dage sygemelding. Hvis du har brug for en sygemelding i en længere periode, kan du få den hos din egen læge.

Værd at vide

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden