Medicin ved flydende eller tynd afføring
Hvis du har flydende eller tynd afføring, eller du har svært ved at holde på afføringen, kan du tage loppefrøskaller eller et stoppemiddel med loperamid, fx Imodium, som gør afføringen mere fast eller stopper tarmfunktionen.
Medicin med loperamid hæmmer tarmens bevægelse og gør kroppen bedre til at optage vand fra tarmen. Det betyder, at afføringen bliver mere fast og mindre hyppig. Følg anvisningerne på pakken. Hvis du selv vil bestemme, hvornår din tarm skal tømmes, kan du kombinere stoppemidlet med glycerolstikpiller eller bruge en klystersprøjte.
Du skal kontakte din egen læge, hvis du får pludselig diarré.