Gynækologisk Onkologisk diagnosticerings- og behandlingsområde:
Forstadier til livmoderhalskræft og kræft på skamlæberne (dysplasi på portio og vulva)
Kræft på livmoderhalsen og skamlæberne (cancer cervicis uteri og vulvacancer) og behandling af de tidligste stadier. Patienter med kræft over et vist niveau henvises til Gynækologisk afdeling Herlev Hospital. Patienterne går til kontrol i ambulatoriet på Nordsjællands Hospital efter endt behandling
Blødningsforstyrrelser og behandling af forstadier til livmoderkræft og kræft i livmoderhulen (endometriepolypper og hyperplasi)
Cyster, forstadie til og kræft i æggestokkene (ovariecyster og tumorer)
For at opnå de bedst mulige forløb er der et tæt samarbejde med bl.a. Medicinsk Afdeling, Kirurgisk Afdeling, Patologisk Afdeling og Gynækologisk og Onkologisk afdeling Herlev Hospital og Rigshospitalet
Vores mål er, at patienten:
Får den bedste behandling her og/eller i samarbejde med andre afdelinger
Får et behandlingstilbud, der hviler på den nyeste faglige viden
Oplever medbestemmelse ved egen behandling
Får viden om sin situation, hvis hun ønsker det
Forstår vores sprog
Ønsker sine pårørende inddraget i beslutninger
Oplever fleksibilitet
Vi tager udgangspunkt i patientens oplevelse af situationen. Vi respekterer patientens ønsker – også selvom de måtte gå imod vores råd.
Vores mål er at helbrede patienterne. Hvis dette ikke er muligt, følges patienterne tæt i det palliative og terminale forløb i nært samarbejde med patient og pårørende. Vi vil altid stå til rådighed for patienten, hvis hun ønsker vores råd eller vejledning i vanskelige situationer.
Henvisning
Henvisning foregår via egen læge eller speciallæge. Alle henvisninger visiteres dagligt.
Personalegrupper
Du vil møde, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og sekretærer samt studerende fra disse faggrupper.
Kontaktinformation
Gynækologisk sengeafsnit
Gynækologisk Sengeafsnit, G 0121
Dyrehavevej 29, indgang 01, plan 2
3400 Hillerød
Telefon 48 29 37 60
Onkologisk Ambulatorium
Gynækologisk Ambulatorium, Afsnit G 0211
Dyrehavevej 29, indgang 02 C
3400 Hillerød
Telefon 48 29 37 30, hverdage mellem kl. 8.00 - 15.00
Oversygeplejerske Christina Dyhl
Telefon 48 29 65 00
Send en mail til Christina Dyhl