Behovet for samtalen om seksuel sundhed
De fleste patienter har et ønske om at kunne tale om deres seksualitet med dem, de møder i sundhedssystemet. Desværre oplever mange, at samtalen sjældent finder sted.
Det viser Projekt SEXUS, som undersøger samspillet mellem livsstil, trivsel, sundhed og seksualitet.
Projekt SEXUS er en folkeundersøgelse igangsat af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.
Som jordemoder sidder du i en særlig position, hvor du kommer tæt på den gravide og hendes pårørende, og måske du har oplevet, at du manglede redskaberne til at tage samtalen om sex.
Bliv klædt på til at tage samtalerne om seksuel sundhed
Denne dag giver dig redskaber til at blive endnu bedre til at tale med gravide om sex, intimitet, parforhold og kærlighed. Du får både ny viden om, hvad videnskaben ved om lyst, men du får også konkrete redskaber til at tage en af de mest sårbare og underprioriterede samtaler med gravide og barslende.
Praktisk information
Målgruppe
Du skal være jordemoder med interesse i sundhedsfremmende samtaler med gravide og barslende.
Kursets form
Kurset er en blanding af undervisning og øvelser i samtaleteknikker.
Kursets indhold
Vi arbejder dagen igennem 2 grene: Dig og din faglighed.
Der er stort fokus på din tryghed, men vi arbejder på begge dimensioner, da emner som lykke, lyst, overskud og kærlighed har rødder i det hele liv og vokser på tværs af arbejdsliv og privatliv.
Efter dagen kan du gå med hjem med indsigter og redskaber, som kan giver dig lidt mere overskud og glæde i hverdagen, men som også giver dig konkrete redskaber til at møde dine patienter med viden om, hvad der støtter dem i tiden som gravid, fødende og nybagt mor.
Underviser
Daisy Løvendahl er underviser på kurset. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation samt uddannelse som coach, parterapeut, PREP-leder og klinisk sexolog fra DACS.
Kursets varighed
1 dag
Pris
Kurset er uden deltagergebyr for jordemødre ansat i Region Hovedstaden
Sted
Løvendahls akademi
Gasværksvej 15B , 1.
1656 København V
Læs mere om kurset
Få mere information om kurset på Kursusportalen
Sådan søger du
Få din leders godkendelse til at deltage
Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen.
Tilmelding
Relaterede uddannelser og kurser
Læs mere om kurset i rationel medicinhåndtering for jordemødre
Læs mere om kurset i sundhedspædagogik og etniske minoriteter